268 / 622
2 6 2
KULDEMASKINER
kjælder, hvad der skal blive gjort nedenfor, idet vi, følgende den krono
logiske Orden, tage Udgangspunktet i Lagerkjælderen.
Praktisk talt havde man oprindelig intet andet Medium at virke
med end Naturis. Tanken om at anvende denne saaledes, at man bragte
en Isbeholder i Forbindelse med Lagerkjælderen ved Luftkanaler, var
allerede oppe i forrige Aarhundrede. Den nævnes i 1775 i J. G. K rün itz ’s
Encyclopädie der Land-, Haus- und Staatswirthschaft
(Berlin
1775)
og senere (1796) i den forhen omtalte Paupies Værk. Virkeliggjøreisen
fandt imidlertid først Sted for Kontinentets Vedkommende ind i dette
Aarhundrede, da de tidligere nævnte Foregangsmænd i Ølindustrien,
Sedlmayr i
München
og D re h e r i
Wien,
optoge den, saavidt vides til
skyndede fra
England.
Vi have set, at Jacobsen indrettede sit Bryggeri efter bayersk Mønster,
og at særlig Sedlmayr var hans Læremester, og det var da naturligt,
at han anvendte Is til Afkjøling baade i Voldkjælderen og i de første
Lagerkjældere paa
Carlsberg.
Men baade den Kjælderkonstruktion, man
anvendte, og Maaden, hvorpaa Isen udnyttedes, vare uheldige, navnlig
saasnart der blev Tale om at brygge om Sommeren. Der opførtes ingen
særlig Isbeholder i Forbindelse med Lagerkj ælderen, men Isen an
bragtes i selve Kjælderen i Smaarum, som man afskilte fra denne.
Hermed kunde man nogenlunde nøjes, saa længe man kun bryggede
om Vinteren, idet man da sørgede for at lukke Kjælderafdelingerne
forsvarligt, saasnart de vare fyldte, og at holde dem godt isolerede,
indtil Udtapningen begyndte. Men efterhaanden som Produktionen steg,
uden at Udvidelsen af Lagerkjælderne holdt Skridt med den, og jo
mere man dreves til at brygge og altsaa fylde Kjælderne ogsaa i Aarets
varme Tid, desto mindre formaaede man at holde Temperaturen i
Lagerkj ælderne saa langt nede som nødvendigt, naar Øllet ikke skulde
tage Skade.
Af Tabel II vil det ses, at Produktionen allerede i 1853—54 var
naaet op over de 5000 T d r., Bryggeriet var anlagt paa, uden at J
acobsen