271 / 622
KULDEMASKINER
265
at benytte Isen til Lagerkjælderbrug, men øgsaa anvendte den i
Gjæringskjælderen til Regulering af Gjæringstemperaturen. Derfor slap
Isen atter for tidligt op, og Følgen blev igjen for varme Lagerkjældere
og surt ØL
Denne Anvendelse af Is i Gjæringskjældeme og til Nedsvaling af
Urten var noget Nyt paa
Ccirlsberg
og et af de Nødmidler, der skadede
et Sted, hvad de gavnede et andet. Vi rnaa dvæle noget ved denne Sag,
da den har spillet en stor Rolle i Driften, indtil man kom ind paa ratio-
nellere Kjølemethoder. Vogelius fortæller om. det allerførste Forsøg' i
1855 følgende: »Gjæringen blev indledet paa sædvanlig llaade med
Lagerbærme, som forberedtes med Urt fra Brolæggerstræde, og det
første Bryg blev gjæret den 15. September 1855, d e t'a n d e t den 17.
Indtil Slutningen af Oktober var Brygningen, paa Grund a f det. 'ved
holdende milde Vejr og Gjæringskjælderens høje Temperatur
(8
å
12° R.), temmelig prekær, og Svalen besværlig. Urten stod sædvanlig
den længste Tid paa Rakkerne (12 Timer), hvorpaa åen løb ned
og tilsattes Gjæren. I Karrene blev den yderligere nedsvalet med
kostbar Is fra Grandjean i svømmende Blikcylindre.* Dette var som
sagt det første Forsøg, men Aaret efter, da Sommerbiygningen be
gyndte, sattes Isafkj ølingen, ved Nedsval ingen og i Gjæiingskarrene
rigtig i System. Man afsvalede nu ikke mere med de »svømmende
Blikcylindre«, men Jacobsen havde allerede i Januar (1856), med åen
forestaaen.deEventualitet for Øje, ladet opsætte et
Urtsm leappam t,
for
at Urten kunde komme tilstrækkelig afsvalet ned i. Gjæringskarrene.
Dette Apparat bestod, af en KoJjJie.rsla.nge, der var anbragt i et. Kar.
Gjennem Slangen løb Urten fra Svalebak kerne, og i Karret var der
en Blanding af Vand og Is. Denne Blanding bragtes i Cirkulation ved
en Plade, befæstet paa. en lodret Stang, som ved et. Vippeapparal be
vægedes op pg ned, og den simple Maskine svarede til Hensigten,
A, n u a m u : Gamle
CmtUbetg
S *