209 / 345
T I D E N T I L 1 8 3 5
187
bl. a.: „Man ser her og ved flere Lejligheder, hvorledes vor Lov
givning ved Bestemmelser for enkelte Tilfælde har ført os rig
tigere, end om den havde indladt sig paa almindelige Regler, hvor
ved det, der i vor Tidsalder, som dog i det videnskabelige er ryk
ket saa meget frem, ikke er lykkedes, sikkert vilde være mislyk
ket for den. Der hører et stort Overblik og en mærkelig Grad af
Abstraktionsevne til ved enkelte almindelige Sætninger heldigen
at ordne det mangfoldige i den virkelige Verden. Ved et stadigt
og sundt Blik paa enkelte Tilfælde vil man lettere se, hvad der
med Hensyn til disse er det rette og at bedømme, hvilke andre
Tilfælde der med disse er ligeartede, er ofte mindre vanskeligt end
at anvende abstrakte Regler. Hermed vil vi forresten ingenlunde
have nægtet, at Christian den 5tes Lov jo stundom havde gjort
bedre i at være mindre kasuistisk; og ligesaalidt kan vi tiltræde
deres Mening, som fordømmer almindelige Regler i Lovgivningen.
Vi paastaar kun, at man ved disse, naar de ikke er meget gen
nemtænkte og prøvede paa en Mængde Tilfælde, løber stor Fare
for at forfejle det rette, og at det i Særdeleshed efter den Stand
punkt, hvorpaa Lovgivningsvidenskaben dengang stod, i det hele
taget er en Lykke, at Christian den 5tes Lov har faaet den Form,
som er bleven valgt.“ Man kunde tilføje, at det var en Lykke, at
Loven fik en Fortolker som Ørsted, der virkede som en stille Magt
ved sin Vejledning af Retsanvendelsen. Men det forstaas, at han
med denne Opfattelse ikke var Anbefaler af Kodifikationer i Pri
vatretten, som han vel ved sin Udtalelse nærmest havde for Øje.
Paa de Undersøgelser, der hørte hjemme i „en indledning til
Fædrelandets Lovkyndighed“, lægges ifølge Fortalen til Hdbg. I
en Hovedvægt. „Disse Materier udgør og de Støtter, hvorpaa den
hele Lovkyndighed hviler, og de giver rig Anledning til de inter
essanteste og vigtigste Undersøgelser. Aarsagen til det meget vak
lende og vilkaarlige, som findes i Retssystemets forskellige Dele,
ligger netop fornemmelig deri, at de
G rundbegreber og G rund
sæ tninger
, hvis Udvikling hører til den almindelige Del, er enten
aldeles forsømt eller dog urigtig opfattet eller skævt udtrykt. Man
har ikke i at anstille disse Undersøgelser haft Oversigt nok over
det Stof, som skal beherskes ved de almindelige Grundbegreber
og Grundsætninger og er derved forfaldet til de mest overilede
og ensidige Abstraktioner. Ligesom man i den almindelige Del