214 / 345
192
T I D E N T I L 1 8 3 5
Ramme uden at behøve særskilt Samtykke. Helt igennem blev
Ørsteds Fortolkningssynspunkter bestemmende for den følgende
Tids Opfattelse af disse Forhold.
Af samme Grunde som nysanført begrænses Omtalen af de
arve
retlige U d viklin g er
i Hdbg. IV. Nævnes kan Bemærkningerne om
Arv og Legat og om gensidige Testamenter. Ligeledes Ørsteds ud
førlige Fremstilling af den i den østrigske Lovbog af 1814 hjem
lede lineale Arvegangsorden, der ved hans Anbefaling senere blev
taget til Mønster for vor Ordning.
Ørsteds altid omfattende Retsbetragtning, hans Indstilling paa
at arbejde for mangestemmet Orkester blev bestemmende for hans
Opfattelse af
E jen d om sretten ,
det centrale Begreb i Tingsretten,
jfr. foran S. 111. Han støttede ikke som tidligere Forfattere sin
Opfattelse paa et Personlighedsprincip — at Retten beror paa Be
mægtigelsen (Frembringelsen) eller fri Overførelse fra andre og
udøves overfor alle og enhver — men paa et Samfundsprincip, det
tænkte Ejendomsforbund, der deler mellem den enkeltes og Sam
fundets Rettigheder.
Rent terminologisk kunde han ikke bruge Nørregaards og Hurtig
karls Definitioner over Retten som indbefattende Beføjelse til paa
alle mulige Maader at raade over en Ting, hvorved man kom til
Begrebet ufuldkommen Ejendomsret, naar Raadigheden over Tin
gens Substans (Proprieteten), Brugsretten og Frugtnydelsesretten
ikke var samlet paa en Haand. Ejendomsretten var for ham den ved
varende, for sig bestaaende og omfattende Raadighed over Tingen,
og den bestod, selv om væsentlige Beføjelser som ved Arvefæste
uden Ret til at sælge og pantsætte for Tid var overført til en
anden, Hdbg. III S. 506— 12.
Samfundshensynet aabner Plads for Indgreb i Nødstilfælde, for
Udøvelse af en uskadelig Brug og for Begrænsninger til Fremme
af Almenhedens Tarv, det bestemmer endvidere, i hvilket Omfang
der kan være Adgang til fri Bemægtigelse, og hvorvidt der kan
raades over Efterladenskaber. Det bestemmer endelig i mange Til
fælde, at den absolutte Ejendomsret bør fortrænges til Fyldest
gørelse af Tredjemands berettigede Interesser. Ørsted var Modstan
der af en altfor udstrakt Vindikationsret. I nogle Bemærkninger
over Vindikationen af Gældsbreve, som lyder paa Ihændehaveren,
fra den troskyldige Besidder, Ark. f. Retsv. 1. Del jfr. Jur. Arkiv