(1803), skriver han saaledes: „Man paaberaaber sig, at Ejendoms
retten er en Ret i Tingen, og at deri ligger en Ret til at søge sam
me tilbage fra enhver tredje Mand. Men dette Begreb om Ret i
Tingen har man egentligen ganske vilkaarligen taget med sig fra
den romerske Ret, hvorfra i Grunden det meste af de sædvanlige
Naturretters Indhold skriver sig, og man bringer med liden Møje
det igen ud af Begrebet, som man selv har lagt deri. En grundigere
Naturret vilde kræve et fra selve Retsforholdets Natur hentet Bevis
for, at Ejendomsretten virkeligen er en saadan Ret i Tingen, som
man forudsætter. At man kalder Ejendomsret en Ret i Tingen, er
en Terminologi, hvoraf man intet kan udlede, men man maatte først
af reelle Retsgrunde godtgøre den Sætning, der ligger til Grund for
Terminologien. Ejendomsretten er vistnok en Ret i Tingen i den
Betydning, at samme ikke grunder sig paa noget særdeles Forhold
til en vis Person men kan gøres gældende mod alle og enhver uden
noget til samme stiftet Forhold. Min Ejendom er jeg altid beføjet
til at beskytte mod enhver, som vil fratage mig samme eller for
styrre mig i dens rolige Nydelse. Men om jeg og, efterat Tingen
er kommen ud af mit Værge, kan søge den tilbage fra alle og enhver
uden Hensyn til Maaden, hvorpaa denne er kommen i Besiddelse
af samme, og uden i noget Tilfælde at være pligtig til at give Be
sidderen nogen Godtgørelse, det er en ganske anden Sag. Min Ejen
domsret ophører ikke at være en Ret i Tingen, fordi den ikke har
et saadant Omfang. Det kan være, at det i Almindelighed er rigtigt
at forbinde hin Vindikationsret med Ejendomsretten, men den hører
ikke til sammes nødvendige V æ s e n
Ligesom Ejendomsret er
nødvendig for at give den udvortes Frihed et Stof, hvorpaa den
med Sikkerhed kan virke, saaledes maa og de Regler, hvorefter
Ejendomsret kan erhverves ved Borgernes indbyrdes Mellemhand-
linger, være saaledes beskafne, at hint Øjemed dermed kan bestaa.
Hvor altsaa en ubetinget Ret til Tilbagesøgningen af den En mod
ens Vilje frakomne Ting vilde ophæve Ejendoms frie og sikre
Benyttelse og saaledes forstyrre den borgerlige Samhandel, der bør
denne Tilbagesøgning ikke tilstedes. Det vilde saaledes være stri
dende mod de Grundsætninger, hvorpaa al Ejendomsret hviler, om
Penge skulde være Genstand for slig Vindikationsret. Det kunde
endog være meget tvivlsomt, om ikke enhver, der tilforhandlede
sig en rørlig Ting, især dem som er af mindre Betydenhed, burde
ørsteds Biografi
13
T I D E N T I L 1 8 3 5
193