AndersSandøeØrsted

har holdt for, at den heri mulig udtrykte eller forudsatte Rets-

anskuelse kun viste Lovgiverens Mening om den almindelige Ord

ning ikke hans Vilje, der kun var rettet paa det foreliggende Enkelt

tilfælde, formente Ørsted ikke, at Domstolene turde opfatte Ud

talelsen anderledes end som en for andre Tilfælde anvendelig

Regel. Han anbefaler dog Forsigtighed med at finde vidererækkende

Tilkendegivelser i specielle Reskripter navnlig at antage, at Ud

færdigelsen af et saadant altid viser, at Lovreglen uden det vilde

føre til et andet Resultat.

De her meddelte Afhandlinger illustrerer godt, hvad Forfatteren

udtaler i Fortalen til Hdbg. I, at den Mangfoldighed af Tilfælde,

som et Hoved- og Grundbegreb eller en omfattende Læresætning i

Lovkyndigheden indeholder, sjældent gaar aldeles op i et enkelt

almindeligt Udtryk, og at Læresætningen derfor maa sammenholdes

med de mærkeligste Klasser af Tilfælde, hvorpaa den kan anven

des, ved hvilken Prøve man idelig vil faa Lejlighed til at berigtige

den ved den almindelige Betragtning udfundne Sætning. Fremdeles

at det laa i den ejendommelige Maade, hvorpaa hans vigtigste

Retsforskninger for det meste var anstillede, at han maatte bruge

denne Metode.

I Æmnet om

Loves O phæ velse og F orandring,

der hos Forgæn

gerne forelaa ganske skematisk behandlet med Opstilling af nogle

Terminologier (Abrogation, Derogation, Obrogation og Subro

gation) uden real Underbygning, gjorde Ørsted Brug af lignende

Synspunkter, som ved Lovfortolkning førte ham til at forkaste at

indskrænke Lovens Indhold, hvor ikke alle dens Grunde er virk

somme. Han anerkendte ikke med Nørregaard, at Loven ophører,

naar dens Aarsag ophører, uden for det Tilfælde, at en ny Lov

aldeles bestemt har ophævet den Forudsætning, hvorpaa den ældre

Lov uomtvistelig var bygget; saaledes vilde han ikke ombytte den

i 5-2-70 ved Kuldlysning foreskrevne Tinglysning med en Tilkende

givelse i anden Form paa det Grundlag, at Lovens Motiv, at Almuen

plejede at samle sig til Tinge, ikke længere var anvendeligt. Den

Sætning, at ældre specielle Love — bortset fra Privilegier — op

hævedes ved senere almindelige derimod stridende Love, tiltraadte

han kun, naar der oprindelig alene havde været specielle Love,

eller hvis de specielle Love havde været Anvendelser af den

almindelige Lov; men havde de Undtagelseskarakter, formentes

190

T I D E N T I L 1 8 3 5