213 / 345
T I D E N T I L 1 8 3 5
191
deres Medtagning under Omordningen at maatte kræve en særlig
Udtalelse. Naar et yngre Lovbud udtrykkelig bestemmer de juridi
ske Følger af en Handling, hvis Virkning var anderledes fastsat
i en foregaaende Lov, bør denne anses ophævet derved, selv om
Bestemmelserne ikke ubetinget er uforenelige; de ældre Regler om
Mulkt for ikke at opgive Koncipistens Navn paa en Ansøgning
eller Klage er saaledes bortfaldne derved, at senere Lov bestemmer
andre Følger heraf, der maa anses for udtømmende, jfr. Hdbg. I
S. 276—84 og 474— 78.
Ørsted er Ophavsmand til Sondringen i vor Personret mellem
personlig Myndighed, og M yn d ig h ed i F o rm u e fo rh o ld
og i Sammen
hæng hermed til Sætningen om umiddelbar Raadighed over det
selverhvervede. Han forkastede den Fortolkning af Fdg. 14. Maj
1754 om Kredit til umyndige og Aager (bygget paa Lovmotivernes
Svigten), at den stiftede Gælds Nyttighed skulde gøre den gyldig,
men fremdrog, at Reglerne om uanmodet Forretningsførelse kan
skabe en saadan Forpligtelse. Naar en mindreaarig har betalt Købe
sum for en Ting, har han paavist, at Modtageren, naar intet sær
ligt ulovligt Forhold er begaaet af ham, ikke skal tilbagebetale
Pengene; ved Fortolkningen af 5-3-10 om Køb hos umyndige frem
hævede han Begrænsningerne i de uheldige Virkninger for Med
kontrahenten, jfr. Hdbg. II S. 421— 34, 451 ff., 463— 71, Nyt jur.
Arkiv (1819).
Den daværende
fam ilieretlig e O rd n in g
gennemgik Ørsted i Hdbg.
II paa sin selvstændige Maade, men under Hensyn til det nu saa
ændrede Lovgrundlag forbigaas dette. Medens det var almindeligt
at forklare Retsforskellen mellem ægte og uægte Børns Stilling der
ved, at Faderskabet til de sidstnævnte var uvist, forklarer han den
ved, at den Naturdrift, som binder Forældrene til Børnene, er stær
kere og mere oprindelig hos Moderen end hos Faderen, hvorfor
hun maa faa overladt Opdragelsen, naar ikke et Ægteskab iden
tificerer hendes og Faderens Rettigheder. Modsat Nørregaard mener
han, at ogsaa det berygtede Fruentimmers Udlæggelse af Barne
fader medfører Pligt til at aflægge Benægtelsesed; ved Udlæggelse
af flere opstaar der ligesom med Hensyn til Lejermaalsbøder
Bidragpligt for dem alle. I Værgemaalslæren hævdede han bl. a.
at den, der med Kurators Samtykke har etableret en Næringsvej,
derved faar Adgang til fri Raaden indenfor den derved skabte