AndersSandøeØrsted

196

T I D E N T I L 1 8 3 5

skylning og Fraskylning ved Havet forøger og formindsker Land

arealet. Anvendelse af fremmede Materialer til Bygning paa egen

Grund omtaltes ikke af de ældre Forfattere. Ørsted udelukkede her

Vindikation, naar Udtagning ikke kunde foregaa uden Ødelæggelse,

og det selv overfor den svigagtigt handlende, men tilstod en Pante

ret for Tingens Værdi som Bestanddel. Ved Saaning med fremmed

Sæd opstaar Ejendomsret for Grundejeren med Erstatningspligt

uden Pant overfor Sædens Ejer. Ved Sammenføjning af Ting eller

Omdannelse af en Ting til en ny Ting omdannes Vindikationsretten

hvis Gennemførelsen vilde være skadelig for Tingen, til en lov

bestemt Ret i Tingen for den Værdi, der er tilbage. Ved Bygning

med egne Materialer paa fremmed Grund antager Ørsted efter

Sagens Natur, at der, naar den byggende sad paa Ejendommen i

god Tro og med formel Adkomst, maa tilkomme ham et Godtgørel

seskrav for Værdiforøgelsen, og ved ringe Arealoverskridelse an

tager han, at Ejeren af en større Husbygning tør tilegne sig Grun

den mod Godtgørelse. Samme Grundsætning anlægger han paa

Saaning og Plantning paa anden Mands Grund, jfr. Hdbg. IV,

S. 280 fif.

Ogsaa i sin Udvikling af

E jen d om sretten s O vergang ved Over

dragelse a f T in g

træder Ørsted i Modsætning til sine Forgængere.

Nørregaard og Hurtigkarl var gaaet ud fra den naturretlige Sæt

ning, at den blotte Kontrakt var tilstrækkelig, men støttende sig paa

Analogien af Haandpant og paa, at den ved faste Ejendomme nød

vendige Skødning var at opfatte som en symbolsk Overlevering,

ansaa de det for positiv Ret, at der ogsaa ved Løsøreoverdragelse

maatte kræves Overlevering. Disse Grunde kunde Ørsted ikke lade

gælde, men derfor turde han dog ikke anse selve Læren for ior-

kastelig. At den, der har kontraheret Køb af en Ting, blot derved

skulde kunne vindicere fra denv der derpaa i god Tro havde kon

traheret med Sælgeren, kunde han ifølge sine almindelige Syns

punkter ikke uden videre antage. Dette sker først, naar den forrige

Ejer „foruden selve Kontrakten har foretaget sig en Handling,

hvorved han fuldender Tingens Afstaaelse og bringer Tingen ind

under Medkontrahentens Raadighed. Det kan saa meget mindre

antages, at Tingen allerede ved Kontrakten fuldstændigen gaar over

i Køberens Ejendom, som dennes ved Kontrakten erhvervede Ret

ordentligvis er betinget af Købesummens Betaling. Forinden denne