222 / 345
2 0 0
T I D E N T I L 1 8 3 5
de Ting, hvorunder Godset fandtes, men Pantsætterens Hjemting.
Den af de ældre Forfattere antagne ubegrænsede Udløsningsret
indskrænker Ørsted til det Tilfælde, at nogen Panthaver er ved
at søge Fyldestgørelse i Pantet. Han antager, at der overfor se
kundære Prioriteter tilkommer Ejeren en Ombytningsret, men at
der ellers normalt er Oprykningsret. Mellem de lovbestemte Pante
rettigheder, for hvis Vedkommende han i det hele forbedrede Sy
stemet, opfører han ogsaa Tilbageholdelsesretten og gennemgaar
de forskellige Tilfælde, hvori en saadan maa anerkendes.
De
ob lig a to riske R e tsfo rh o ld
— „Rettighederne til Tingen“ —
naaede for Størstedelen først i Haandbogens 5. og 6. Bind, altsaa
ved Slutningen af Ørsteds Forfatterskab, at blive underkastet hans
Behandling, hvilket iøvrigt ogsaa gælder væsentlige Dele af Tings
retten. Foruden i Formularbogen havde enkelte Æmner som nego-
tiorum gestio, Skadeserstatning, Eftertryk og Tilbagesøgningsret
dog været Genstand for særskilte Afhandlinger. Hverken Nørre-
gaard eller Hurtigkarl hvade været kritiske med Hensyn til Over
førelse til dansk Ret af romerretlige Sætninger, og ogsaa iøvrigt
var Ørsted selvfølgelig i Kontraktslærens almindelige Del i Stand
til at uddybe deres Fremstillinger. Enig med Hurtigkarl var han
i, at det blotte
L ø fte
var bindende under Betingelse af, at Mod
tageren vilde have Giveren bundet. Med Hensyn til Tvang var han
ikke enig i at kræve voldsom Tvang, men blot ulovlig Tvang af
tilstrækkelig Styrke. Forsømmelse af Vedersigelse til Tinge kunde
ifølge ham kun bevirke Tab af Adgang til Edsaflæggelse, ikke af
den materielle Ret. Grunden til Ugyldigheden af den ved Med
kontrahentens Svig fremkaldte Kontrakt saa han ikke i mang
lende Samtykke men i et retstridigt Forhold, der forpligtede til
Erstatning. De ældre Forfattere antog derhos Ugyldighed, naar
Kontrakten var indgaaet paa Grund af en uovervindelig Vild
farelse i Henseende til Gerningen (error facti). Her bemærker
Ørsted, 5. Bd. S. 103: „Det er enhver af Kontrahenternes Sag at
se sig for og skaffe sig behørig Kundskab om de Omstændigheder,
som kan have Indflydelse paa, hvad han foretager sig. Hvilke
Forestillinger om den kontraherede Genstand og de samme ved
kommende Forhold han maatte gøre sig, er slet ikke Medkontra
hentens Sag, saalænge denne ikke har meddelt ham disse Fore
stillinger eller gjort sine Rettigheder betingede af sammes Rig