223 / 345
T I D E N T I L 1 8 3 5
2 0 1
tighed. Det er det udvortes tilkendegivne Samtykke, som indehol
der Grunden til det bindende i Kontrakter, og kun hvad der i den
udvortes Verden er foregaaet som betingende dette Samtykke, kan
faa Indflydelse paa dets juridiske Virkninger; de for Medkontra
henten skjulte Betingelser og Forudsætninger for den tilkende
givne Vilje kan aldeles ingen Indflydelse faa, saafremt man ikke
vil gøre al kontraktmæssig Forpligtelse usikker. Man vil dog vist
ikke antage, at den der efter en endog meget rimelig Spekulation
paa god Afsætning for en vis Varesort havde indladt sig i Han
del desangaaende, kunde træde tilbage fra denne Handel, fordi
de Forhold, der laa til Grund for hans Spekulation, siden for
andrede sig, eller maaske befindes allerede skønt ham dengang
uafvidende at være forandrede paa den Tid, Kontrakten blev op
rettet.“ Ørsted gør opmærksom paa, at samme Ugyldighed, som
ved Modstrid med Lov og Ærbarhed, indtræder, naar der kontra
heres om noget uanstændigt, og endvidere „naar der er forsømt
at iagttage, hvad Loven har foreskrevet for at betrygge den ene
Part mod Følgerne af Overraskelse eller Mangel paa Indsigt og
Erfaring eller af en Forlegenhed, som kunde bringe ham til at
kontrahere under Vilkaar, som var skadelige for ham eller endog
umiddelbart for det offentlige“ ; herved tænkes paa visse Kontrak
ter mellem Jorddrot og Fæster. Om den, der har erlagt den mis
billigede Ydelse, kan kræve Vederlaget, beror paa Omstændighe
derne. Tilbagesøgning kan kun ske, naar Modtageren har den væ
sentlige Skyld.
Cession,
som han ikke vilde have behandlet under Novation,
gav ham Anledning til at levere en nærmere Fortolkning af Fdg.
9. Febr. 1798: „Vel handler denne Forordning umiddelbart kun
om exceptio solutionis; men Aarsagernes Lighed kræver, at De
bitor, som iøvrigt naturligvis maa være mægtig og myndig til at
forpligte sig, ogsaa i andre Henseender maa taale i Forhold til
Tredjemand at bedømmes blot efter sin Forskrivnings Indhold,
uden at han imod denne kan benytte de i Forskrivningen uhjem
lede Indsigelser, som han maatte have mod den oprindelige Kre
ditor f. Eks. exceptio compensationis, non numeratæ pecuniæ,
usurariæ pravitatis. Baade vilde Lovgiverens Øjemed med hin
Forordning aldeles ikke opnaas, naar den, der erhvervede et
Gældsbrev, var udsat for deslige Gældsbrevets Indhold modsigen