211 / 345
T I D E N T I L 1 8 3 5
189
altsaa Ulempen ved den opstaaende Ujævnhed i Retstilstanden over
veje Fordelen ved, at en præsumptiv bedre Retsordning hurtigere
faar Indpas: „saa vist det end er, at den nye Lov bør formodes
at være i og for sig eller dog med Hensyn til Samfundets nær
værende Tilstand den retfærdigste og hensigtsmæssigste, saa er det
dog ingenlunde deraf en Følge, at den i sin Anvendelse paa alle
rede eksisterende Tilfælde vilde have samme Egenskaber“. En Sær
stilling indtog efter Ørsteds i Haandbogen — modsat tidligere i
Supplementet — hævdede Mening (der faldt sammen med den
gængse) den Art Love, der var ejendommelige for den enevældige
Lovgiver: de authentiske Lovfortolkninger, der udtalte, at en ældre
Lov skulde forstaas paa en bestemt Maade, som Fortolkningen mu
ligvis ikke ellers vilde antage. Disse Love virkede tilbage i stræn-
geste Forstand.
Det beslægtede Æmne om
frem m e d Lovs A n ven d else
ved danske
Domstole var ligeledes nyt hos os og i Udlandet kun behandlet af
ældre Forfattere. Ørsteds udførlige Behandling i Eunomia IV, jfr.
Nyt jur. Arkiv 1812, var forud for sin Tid ved at gennemføre en
sondrende Betragtning efter de forskellige Retsreglers Beskaffen
hed, saaledes at han lader Retsforholdets Natur efter dansk Rets
opfattelse og Hensynet til Hensigtsmæssighed og Billighed være
afgørende.
I denne Forbindelse maa ogsaa omtales Afh. i Jur. Tidsskrift
(1821) om almindelig Anvendelse af
p a rtiku læ re og specielle L ove
(R e sk rip te r );
ligesom den foregaaende var den et udsondret Afsnit
af Hdbg. I. Det drejer sig egentlig om en nærmere Udvikling af
Anvendelsen af Begrebet Lovens Aand. Først undersøges nemlig,
om der med Hensyn til Bestemmelser, der kun omfatter visse Stæn
der eller Dele af Territoriet (men indenfor denne Begrænsning er
almindelige), kan finde udvidet Anvendelse Sted udenfor. Det kan der
ikke uden videre, blot fordi Anvendelsen udenfor ogsaa kunde være
hensigtsmæssig, men kun naar Reglen maa antages at være Udtryk
for et almindeligt Princip. Hvad Reskripter angaar, er der ingen
Tvivl om Gyldigheden af dem, der ligefrem angaar visse Lovgiv
ningsgenstande, saaledes de mange Reskripter der ordnede Trykke
friheden, selv om det var en Uregelmæssighed, at de ikke havde
været almindelig kundgjort, men der forekom ogsaa Reskripter til
enkelte Øvrigheder eller for enkelte Tilfælde. Medens C. F. Lassen