117 / 314
og myndigt leder Barnet Skoledagen igennem og følger det
fra Aar til Aar, og som paa een Gang er den tjenende og den
vejledende over for F a g l æ r e r e n , er udsprunget af den
dybe Forstaaelse af, hvad hvert lille Barn er værd, af den
Røgt og Pleje, det kræver, ikke som et Nummer i Klassen,
men som en lille levende Personlighed, i dyb Erkendelse af,
at »i den mindste Sjæl paa Jord en underfuld Verden bor«,
og i Forbindelse hermed Forstaaelsen af Ansvaret over for
hver enkelt Elev. Denne Forstaaelse lyser igennem hendes
»Skoleplan«, og den formørkedes eller blegnede aldrig for
hende; men netop i Kraft heraf er det klart, at hun maatte
nære Betænkeligheder ved at overtage en Skole, der k u n d e
blive stor. Derfor kom der ogsaa Anfægtelser op hos hende,
da Elevtallet voksede; men af disse udsprang saa Tanken,
der — som »alle store Tanker udsprang fra Hjertet«, — om
K l a s s e m o d e r e n , der for hvert enkelt Hold Børn skulde
være det, som Bestyrerinden i en stor Skole ikke selv kunde
evne at blive. Hun lærte snart at forstaa, at den s t o r e
Skole var fuldt berettiget, ja, uundværlig for Opfyldelsen af
de mangesidige Krav, der udefra og indefra stilledes til Sko
lens Gerning, men dens Berettigelse stod og faldt med Mulig
heden af inden for dens Rammer at danne et Samfund af
lutter s m a a Skoler. Dette kunde naas ved, at hver enkelt
Klasse udgjorde en Helhed for sig, saaledes at Skolens Ord
ning nærmest kunde betegnes som en Art »føderativ Repu
blik«, hvor Præsidenten, i dette Tilfælde Bestyrerinden, selv
valgte de enkelte Provinsledere, o : Klasselærerinder. Disse
valgte Frk. Zahle naturligvis blandt dem af Lærerkredsen,
hos hvem hun fandt størst Forstaaelse af og størst Varme
for sine Idealer.
Stor Frihed indrømmede hun hver enkelt; frit Spillerum
og Tumleplads for hvers Ejendommelighed ikke alene ind
rømmede hun, men var hun taknemmelig for. Var der blot
Enighed i det væsentlige, var hun overordentlig frisindet
med Hensyn til Gennemførelsen af Enkeltheder, paa samme