119 / 314
»Een i alt -og alle«. H vad hun derimod Ikke selv har skildret,
var åen L ykk e , der fu lgte hende, den mæ g tige K raft, hvor
med hun forlenedes, åen T ilid , hun Indgød Børnene, den
gam le som den unge Lærerkreds, Foræ ldrene, Skolemyndig
hederne, kort alle, hvem hun kom I B erø ring smed, Paa Bør
nene virkede hendes ligefremme, rolige, myndig-moderlige
Fremtræden nærmest som en »Aabenbaring«. Hun fog alle
H jerter med Storm, og Skolen, der ogsaa I sin ydre Skik
kelse, med sine rene, veluålu ftede Stuer, med sine Vægkort
o g Billeder, frembød en slaaende M odsæ tning til sit tid
ligere triste og støvede Udseende, blev snarf et kæ rt og fi yde
fuldt Sted, hvor Børnene følte sig try g g e og glade.
I mærkelig Grad paavirkede ogsaa F rk . Zah le sine Hjæ l
pere, baade de unge, hun selv valgte, og de gam le, hun havde
tag et i A rv efter sin Forgængerske. Hendes egen unge,
varme B egejstrin g virkede »smittende« og elektriserende,
løste megen bunden Varm e og kaldte hos mange en hidtil
ukendt Arbejdsevne og Glæde frem. Naar F rk . Zahle i en
sen Nattetime gik til Sengs, kunde hun ud af et fu ldt Hjerte
takke for Bagen , som hun paa næsten vidunderlig V is var
b aar et igennem, og bede om samme H jæ lp og Velsignelse for
den kommende.
Samledes forløb omtrent halvandet A a r i idel Glæde og
Fremgang, og, som hun mange Gange har bekendt, var det
ikke frit for, at hun til T ider kunde fø le sig noget »ør« og
overmodig under al denne Hyldest:; men da
f r e m k a l d t e
»In
vasionen fra Danekvindeskolen« inden for hendes unge Skole
rige en A r f Revolution, saaledes har F rk . Zah le mange Gange
betegnet denne i h e n d e s Skoleliv m eget betydningsfulde
Begivenhed, hvor ringe og forsvindende den end maatte fore
komme i Verdens Øjne.
Som ovenfor nævnt opløstes Danekvindeskolen
1
Slutnln
gen af Aa ref 1853, og medens det æ ldste Hold af dens Ele
ver afsluttede deres Undervisning under en privat Ledelse,
og medens flere af de yngre Hold spredtes til forskellige
i i
6