![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0121.jpg)
fra et saadant L iv til en Skolegang i den mørke, larmende
Kronpcinseitsgaåe forekom dem pinlig.
Væ rre va r det dog, naar v i sam ledes i selve Skolelejlig
heden. V i modtoges i en temmelig mørk Korridor, hvor vi
klassevis fik hver sin Knage .anvist. I Danekvindeskolee var
en stor og. ly s En tré forbeholdt de smaa. et d ejligt Beboel
sesrum i Kæ lderen var s t ile t til Raadighed for os større
Bø rn ; der var saa rigelig P lads, at man ikke begrænsedes til
een bestemt Knage, men frit kunde disponere over flere,
hvorfor -den hø jst nødvendige o g prisvæ rd ige Ordensregel i
vo r ny Skole forekom os som et krænkende Indgreb i vor
personlige Frihed. Bedre b lev det ikke, naar v i derefter kom
ind i de forskellige K lassestuer, hvor vi ogsaa hver havde
sin bestemte Plads, Naar saa K lokken lød, g ik v i Massevis
ind i den største Stue, hvor den daglige M orgensang sam
lede os alle. Der Mev v i modtaget af F rk . ZaMe selv, som
_ meget venligt, maatte vi tilstaa — stillede os op i lige,
pæne Rækker, hvor vi skulde staa ganske tavse, indtil Sangen
begyndte. Den lededes af en af Lærerinderne, da F rk . Zahles
egen smukke, men meget dybe Stemme ikke egnede sig til at
»synge for«. Saa vid t jeg mindes, sang vi d ag lig den samme
Sang, en lille smuk, af Frk. ZaMe selv fo rfa ttet Sang (»Her
synge vi Smaabørn i jublende F lok« ), som v i principmæssig
alene af den Grund ikke kunde lade finde N aaåe fo r vore
Øren. E fter Sangen gik vi — atter ganske tav se — ind til
vore K lasser og indtog vore respektive P ladser. Hvilken
Modsætning til den muntre, utvungne M orgenanåagt, vi var
vant til! O gsaa i Danekvindeskolen kaldte en K lokk e sam
men til Morgensang. V ed dens fø rste L y d styrtede vi ind
hver for sig i det største K lassevæ relse, hvo r Sangen fandt
Sted. D et g ja ld t om at komme f ø r s t hen til det store Bord,
ved Enden af hvilket Susette altid stod, saa at to af os kunde
sikre os Pladsen ved Siden af hende og komme til at se sam
men med hende i det lille Sanghæ fte, v i brugte. Saa sang
hun f o r med sin dejlige, friske Stemme, va lg te Sangene u
i i 8