Previous Page  121 / 314 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 121 / 314 Next Page
Page Background

fra et saadant L iv til en Skolegang i den mørke, larmende

Kronpcinseitsgaåe forekom dem pinlig.

Væ rre va r det dog, naar v i sam ledes i selve Skolelejlig­

heden. V i modtoges i en temmelig mørk Korridor, hvor vi

klassevis fik hver sin Knage .anvist. I Danekvindeskolee var

en stor og. ly s En tré forbeholdt de smaa. et d ejligt Beboel­

sesrum i Kæ lderen var s t ile t til Raadighed for os større

Bø rn ; der var saa rigelig P lads, at man ikke begrænsedes til

een bestemt Knage, men frit kunde disponere over flere,

hvorfor -den hø jst nødvendige o g prisvæ rd ige Ordensregel i

vo r ny Skole forekom os som et krænkende Indgreb i vor

personlige Frihed. Bedre b lev det ikke, naar v i derefter kom

ind i de forskellige K lassestuer, hvor vi ogsaa hver havde

sin bestemte Plads, Naar saa K lokken lød, g ik v i Massevis

ind i den største Stue, hvor den daglige M orgensang sam­

lede os alle. Der Mev v i modtaget af F rk . ZaMe selv, som

_ meget venligt, maatte vi tilstaa — stillede os op i lige,

pæne Rækker, hvor vi skulde staa ganske tavse, indtil Sangen

begyndte. Den lededes af en af Lærerinderne, da F rk . Zahles

egen smukke, men meget dybe Stemme ikke egnede sig til at

»synge for«. Saa vid t jeg mindes, sang vi d ag lig den samme

Sang, en lille smuk, af Frk. ZaMe selv fo rfa ttet Sang (»Her

synge vi Smaabørn i jublende F lok« ), som v i principmæssig

alene af den Grund ikke kunde lade finde N aaåe fo r vore

Øren. E fter Sangen gik vi — atter ganske tav se — ind til

vore K lasser og indtog vore respektive P ladser. Hvilken

Modsætning til den muntre, utvungne M orgenanåagt, vi var

vant til! O gsaa i Danekvindeskolen kaldte en K lokk e sam­

men til Morgensang. V ed dens fø rste L y d styrtede vi ind

hver for sig i det største K lassevæ relse, hvo r Sangen fandt

Sted. D et g ja ld t om at komme f ø r s t hen til det store Bord,

ved Enden af hvilket Susette altid stod, saa at to af os kunde

sikre os Pladsen ved Siden af hende og komme til at se sam­

men med hende i det lille Sanghæ fte, v i brugte. Saa sang

hun f o r med sin dejlige, friske Stemme, va lg te Sangene u

i i 8