120 / 314
n y
Sider, overgik en Del — jeg mindes i Øjeblikket en 12— 14,
blandt hvilke jeg selv og en yngre Søster — til Frk. Zahles
Skole. Vi mødte alle med den størst mulige Uvilje og Mis
tillid til den »ny Skole«. Paa ægte Barnevis stod det for os
som den største Utroskab, det sorteste Forræderi mod »Su-
sette«, om vi havde fundet, at noget var godt i de ny Forhold,
og mer eller mindre bevidst æggede vi hinanden op til gen
nem Sammenligninger at opdage hundrede Mangler. Uden
at ville forsvare os smaa Oprørere kan jeg ikke andet end
noget undskylde os, thi i mangt var Overgangen virkelig
stor og ikke fornøjelig.
Til at begynde med fandt vi de Skolestuer, som jeg nu
godt forstaar, at der var anvendt meget paa at gøre saa hyg
gelige og tiltalende, som Omstændighederne tillod det, gyse
lige, skumle og fængselslignende. Vi kom fra de høje, her
skabelige Stuer i den Owenske Gaard, hvor til den ene Side
Vinduerne vendte ud til den brede, luftige, efter den Tids
Forhold elegante Kongensgade og til den anden til den store,
lyse, altid smukt holdte Gaardsplads. Denne tjente os vel
ikke til Legeplads i Frikvartererne; til daglig nøjedes vi med
at lege, spille Fjerbold, sjippe o. 1. i en stor, tom Gaardstue;
men Professor Mariboe havde skaffet Pigeskolen Adgang
til den saakaldte »Marmorplads«, den ubebyggede Plads om
kring den ufuldendte Marmorkirke, der da henlaa som den
skønneste Ruin. Store Stenblokke laa eller stod malerisk
grupperet omkring Kirken; Græs, Ukrudt og Slyngplanter
voksede frodigt overalt, en egen Romantik hvilede over den
hele Plads. Man forstaar, hvad det vilde sige for Skolebørn
at slippes ud til Legen Røvere, Skjul, Salt og Brød osv.
under saadanne Omgivelser, for ikke at tale om, hvor dejligt
det var i Sommerdagene at samles paa Stenene, som paa et
gammelt Tingsted, omkring Læreren eller omkring Susette
og paa en saadan Plads at faa Timer i Historie, Dansk, Bibel
historie m. m. Ingen kan fortænke Børn i, at Overgangen