NatalieZahle

Tid som hun følte det som Bestyrerens store Pligt at gaa

i Spidsen i Retning af personlig Offervillighed, Arbejdsglæde

Ansvarsfølelse og fremfor alt i Kærlighed til Barnet og On’

gaven. Hun virkede mere ved sit Eksempel og i sine Krav

end ved Raad, Formaning eller pædagogisk Vejledning.

Andensted8'.-) har jeg givet en mere indgaaende Skildring af

Frk Zahle i sit Forhold til sine første Klasselærerinder, og

til denne maa jeg henvise dem, hvem denne Side af hendes

Virksomhed interesserer. Her indskrænker jeg mig til at

sige, hvad jeg kan vidne ud af det selvoplevedes Erfaring

at var man naaet til at tilegne sig Frk. Zahles Syn paa Lærer

inden som »Klassemor«, da syntes man, der var ikke nogen

llling i Verden — den virkelige Moders fraregnet — saa

herlig, ikke nogen Opgave saa skøn som netop h e n d e s da

var der ingen Indsats af Arbejde eller Kræfter for stor, hvert

»Offer« kun en Glæde. Dog skal det paa samme Tid ikke

dølges, at Kravene fra Frk. Zahles Side omtrent kunde be

tegnes som »uendelige«; let var det ikke altid at tjene under

hende, og sjælden fik man i det daglige Arbejde eller under

maavanskehgheder den Haandsrækning, man længtes efter,

en hvor Sagen drejede sig om noget alvorligere, — og med

Hensyn til, hvad der hørte ind under denne Kategori var

Zahles Blik mere aarvaagent, finere og skarpere end

nogen andens — tyede man aldrig forgæves til hendes Hjælp;

a følte man til fulde, hvor godt det var at tjene under en

stor erre«, da følte man sit Syn opladt for saa meget, man

i ke før havde haft Øje for, da glemte man Dagens øvrige

Savn og Byrde.

Den 15. April 1852 var Frk. Zahle endnu meget langt fra

at tænke paa Klasselærerinder. Dengang medførte Forhol-

ene, hvad hun jo ogsaa selv har skildret, at hun var sin

egen Inspektrice, sin egen Klasselærerinde, sin egen Fag

er, sin egen Regnskabsfører, kort sagt, hun maatte være

*) Bog og Naal 15. Okt. 1913.