FruJulieSødringFødtRosenkilde

»og saa kunde han ved saadan en lille Ting blive aldeles

ude af sig selv. Saa rullede han sig sammen i de

underligste Vridninger, slog det store, krøllede Haar hélt

ned i Panden, og man vidste ikke, om han lo eller hvad

det var, han foretog sig, men han endte i Almindelighed

med at ligge nede paa Gulvet.«

Det er med fuld Ret sagt om Fru Sødring, at hun

var ganske jævn

og ensoverfor Alle, enten det saa var

højt eller lavtstaaende.

Og allevegne var hun lige

populær.

En Dag i Begyndelsen af halvfjerdserne gik hun nede

ved Gammelstrand i Samtale med sin Datter Johanne,

da en Herre hilste hende. Hun var saa optaget af sin

Samtale med Datteren, at hun kun gav et lille kort Nik

til Siden. »Hvem mon det dog var?« spurgte hun sin

Datter. Nogle Dage efter traf hun i et Selskab sammen

med Oberst Holten, der leende fortalte hende, at Kong

Christian den Niende havde sagt til ham: »Fru Sødring

vilde nok ikke kjende

mig forleden Dag nede ved

Stranden!«

I Maj

1876

spadserede hun en Formiddag, ligeledes

med sin Datter Johanne i Charlottenlund Skov, og de

toge Plads paa en Bænk. I det samme kom Enkedron

ning

Caroline Amalie

gaaende med sin Hofdame Frøken

Rosen

, og efter dem fulgte en Lakaj. I Frastand hørte

Fru Sødring, at Frøken

Rosen

meget højt meddelte

Dronningen, hvem det var, som sad paa Bænken noget

derfra. Dronningen smilede og svarede: »Aa, det var

morsomt!« Fru Sødring rejste sig, da Dronningen kom

hende nær, og gik hende imøde. Caroline Amalie rakte

begge Hænder ud imod hende og udtalte sin Glæde over

Nicolaj B øgh : Fru Julie Sødring.