FruJulieSødringFødtRosenkilde

Følte Fru Sødring saaledes, at hun var populær paa

højere Steder, fik hun ofte det Samme at mærke, naar

hun blot gik udenfor sin Dør. Mange, hende ganske

ubekjendte Mennesker, ja selv Børn, hilste hende. En

Dag mødte hun en lille Dreng i Frederiksberggade, og

da han strunk tog Kaskjetten af for hende, spurgte hun:

»Kjender Du mig?« »Det er Fru Sødring fra »Det

kongelige Teater«,« svarede han meget bevidst.

Da Fru Sødring var vendt tilbage fra sin Rejse til

Italien, overrakte hendes Amagerkone, der i mange Aar

havde bragt Grøntsager til hendes Hjem, hende følgende

Digt, skrevet paa rosenrødt Papir:

V elkom m en, V elkom m en til Danmark atter hjem !

N u Savn og Læ ngsels Taarer

Maa hurtig svinde hen.

G id Sundhedens R oser

Paa K inden blom stre maa,

D a først vil a f G læ de

V o rt H jerte fuldt slaa.

D en G læde sig strækker ei

T il V en og Frænde blot,

D en G læde sig strømm er

Fra B orger til Slot.

N u Talia hun sm iler:

O hvilken L yst og Fryd

N u atter jeg skuer

M in Stolthed og Pryd.

Amager Konen.

Fru Sødrings Popularitet kunde dog ogsaa have sine

mindre behagelige Sider. Den, der har gaaet med hende