98 / 114
Den
13
de Maj
1879
skriver hun: »Jeg har i denne Tid
meget Mere end jeg, nej — end
vi
kan overkomme
alene
; imellem mine Fattige er der to gamle Piger, som
jeg — som
vi
— har ondt ved at redde. Jeg har ogsaa
en svag Vaskerkone, som gik under, dersom vi ikke
understøttede hende lidt godt; hun er det ædleste Men
neske. . . . Vi har temmelig Meget af den Slags; Johanne
og jeg have mange Spekulationer for; vi ende gjærne
med de Ord: »Ja, noget Aparte maa der gjøres!«
Den
25
de Januar
1881
. »I disse kolde Dage gjør det
godt at varmes lidt ved den Glæde, der — Gud være
lovet — findes af og til imellem Menneskene, oftest
maaske imellem Fattige. Nu skal De høre, hvad »Grisen«
udrettede. Tyve Kroner indeholdt den. Christen van
drede ud til den fattige Lappeskrædderfamilie. Konen
var ude, Skrædderen pressede en af Drengenes Buxer,
da han ingen fremmede Buxer havde til Behandling,
desværre! Christen undersøgte Sagerne og bad, om Konen
maatte komme hjem — der var Noget til hende.
laftes kom hun: en lille, mager, bleg Kone. Hun
havde en lille mild Dreng med, og han havde en tom
Kurv i Haanden. Da jeg havde talt med hende og hørt
hendes Nød, bad jeg hende gaa med mig ud i Køkkenet;
dér laa de Varer, vi havde besørget kjøbt. »Kom med
Kurven, min Dreng, fyld den, læg det nu ordentlig.«
Konen og Drengen lo højt af Glæde, idet hun fyldte
Kurven med Smør, Sukker, Bønner, Te, Gryn og et
stort Stykke Flæsk; der var fem Børn. Hun lo og tak
kede — det var en underlig bevæget Lyd. Saa fik hun
Penge til Mælk, Brød, 01, Petroleum og Penge til Sko
tøjsreparationer. De faar ogsaa en Tønde Kul, som
95