![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0101.jpg)
at sé hende. Da sagde Fru Sødring: »Ja, jeg har ikke
saa god en Stol, som jeg gjærne vilde have at byde
Deres Majestæt; men her staar en Bænk.« Dronningen
svarede: »Den er god nok til mig« og satte sig tillige
med Frøken Rosen, hvorefter ogsaa Fru Sødring tog Plads.
»Og det er Deres Datter?« »Jo, det er min yngste
Datter, Deres Majestæt.« »Ja, jeg véd ikke, om De
husker, at jeg engang før har talt med Dem? De var
dengang en ung Kone, og jeg mødte Dem med Deres
Børn paa Kastelsvejen.« Det huskede Fru Sødring godt,
og nu fik Damerne en lang Passiar om nyere og ældre
Tider, om gamle Rosenkildex) o. s. v., men inde i
Skoven under det lyse Bøgeløv gik den røde Lakaj og
plukkede Foraarsblomster.
Da Fru Sødring, efter sin Rejse til Italien, gjenop-
traadte i »Barselstuen« sendte Dronning Louise i Mellem
akten fra sin Loge sin Buket ned til hende paa Scenen.
Buketten blev overbragt Fru Sødring af Hofballetmester
Bournonville. Hun udbad sig da Audiens paa Palæet for
at takke. Dronningen modtog hende med de O rd :
»Hvor det var kjønt af Dem, at De vilde hilse paa mig.«
Der blev budt Chokolade, og Dronningen serverede selv
for hende. Kongen og Prinsesse Thyra kom ind og
var meget elskværdige mod hende. Med stor Interesse
hørte de hende fortælle om sit Ophold i Rom. Dron
ningen viste hende rundt i Værelserne, og Fru Sødring
udbrød da uvilkaarlig: »De har det jo rigtig hyggeligt
heroppe!«
1) D et vil erindres, at Christian d. O ttende havde taget sig a f
R osenkilde og havde skaffet ham A nsæ ttelse ved »Det kgl.
Teater«. (Se P. Hansens Biografi a f R. S. XI.)
98