FruJulieSødringFødtRosenkilde

mange Gange har jeg ikke, naar jeg efter at have spillet

kjørte hjem fra Teatret — hvor mange Gange har jeg

saa ikke tænkt ved mig selv: »Nej, Det og Det var ikke

godt, det skal blive bedre næste Gang!« Og naar jeg

saa var kommen i Seng om Aftenen og skulde sove,

hvor pintes jeg da ikke af mine Roller. Saa begyndte

jeg paa den første Replik og gik derpaa dem alle igjen-

nem, og saa, — begyndte jeg forfra. Folk glemmer jo, at

det altid er et Menneske, jeg forestiller, og det vil sige,

at det er Noget af det evige Liv; det bliver ved at være

nyt, selv om det er nok saa gammelt; der bliver ved

med at skabes deri, og man bliver

aldrig

færdig der

med; jo mere man kommer frem, desto rigere og inter

essantere bliver det netop.«

Hun maatte spille de Roller, Forfatterne skrev for

hende; men oftere konstruerede hun sig selv saadanne

og ønskede inderlig, at hun var Digter, saa hun kunde

frembringe dramatiske Arbejder, hvori hendes Personer

figurerede. Det kan have sin Interesse at vide, hvilke

Mennesker hun da gjerne vilde have fremstillet. Jeg

kjender kun faa af dem; og der er mange. Hun sagde:

»Naar jeg om Morgenen gaar og klæder mig paa, vrim

ler Figurerne om mig, saa jeg næsten aldrig kan blive

færdig med Det, jeg skal.« Kom man saa samme For

middag og besøgte hende, eller man mødte hende paa

Gaden, kunde det ske, at hun gav sig til at fortælle om

sine »Ideer«, og det vrimlede da om hende med Skik

kelser, som hun alle forenede i

sin

Person. Malende

gav hun Situationen eller Figuren, og det glimtede ge

nialt og levende frem fra hendes Følelse, Fantasi og

Tanke