FruJulieSødringFødtRosenkilde

var fornem født, men havde giftet sig under sin Stand

og nu blev foragtet af sine Nærmeste. Hun skulde være

meget dygtigere, sandfærdigere, indholdsrigere og nob-

lere end disse, og nu skulde det engang komme til et

Sammenstød med dem, ved hvilken Lejlighed hun skulde

sige dem Sandheden, og i denne Scene staa som den

Overlegne, fint Dannede, Varmhjærtede, Udviklede, —

hvorved hun fik hele Sympathien og Sejren paa

sin

Side.

En Formiddag modtog jeg følgende Brev fra hende;

det var skrevet paa Sødrings Madpapir: »Skynd Dem nu

og vær den Første, der faar den Idé, som nu i dette

Øjeblik faldt mig ind — tag den snart under Behand

ling. Kan De erindre, at vi talte forleden Aften om et

Hjem med emanciperede Kvinder, hvor Sønnerne maatte

sætte Maskinen paa Bordet og hjælpe Moderen med hen

des Paaklædning. Men jeg har nu tænkt paa, om Mo

deren ikke ogsaa kunde være paa Parti med Døtrene.

Hun bør bestemt styrte afsted fra Hus og Hjem til Fore

læsninger o. s v., saaledes, at kun Faderen og Sønnerne

er ved Hjemmet. Men nu kommer Frelsen: en Ballon

fra Paris med unge Franskmænd befrier Kvinderne, som

kun er smittede af Tidens farlige Ideer, men igrunden

gode.

Kjærlighed

, den

Alt frelsende

Kjærlighed, be

frier dem!«

Som man ser, er det her Tidens litterære Røre og

Indtrykkene fra Paris’ Belejring, som har grebet Fru Sød-

ring.

Med stor Begejstring kunde Fru Sødring skildre saa-

danne Yndlingsfigurer, men selv i den største Henrevet-

hed var hun altid i Ro og Hvile — og man fik det

Indtryk, at hun aldrig kunde komme ud af Ligevægt.