60 / 219
G U S T A V A L B E C K
Senere sammenlignes han med tvillingbroderen Esbern Snare,
som han ligner, men dog er forskellig fra:
»herligst blaaner dog Axels Øje;
Ved boglærd Syssel bag Klostervæg
Han har afraget det stærke Skæg«.147
Så meget eller rettere sagt så lidt om hans ophold i Frankrig
og hans studier i Paris. Axel vender tilbage til Danmark for at
hjælpe sin ven Valdemar og for at frelse riget. Men også i håb
om at gense sin ungdomselskede Liden Kirsten. Da han ved mødet
med sin broder erfarer, at også Esbern er forelsket i hende, resig
nerer han med det samme og vælger sig en ny brud. Ved synet
af Roskilde Domkirke, der blinker i morgenrøden, udbryder han:
»Se, Broder, se!
min
høje Brud
Med Spir og Krone vinker!
Vil Gud, den danske Kirke nu
Mit Liv paa Jord tilhører«.148
Dette er Ingemanns spinkle motivering for den boglærde rid
ders overgang til at blive kirkens tjener og cølibatets nidkære for
kæmper. Ingemann skjuler ikke dobbeltheden i Absalons virke:
»Absalon værner Kirke og Folk,
Og ej han farer med Lempe:
Ordet ej havde bedre Tolk,
Og Valen ej bedre Kæmpe«.149
Men det, der er vigtigst for ham, er at fremhæve Absalons
indsats som fredsstifter, mægler, inspirator af Saxo, opbygger af
58