63 / 219
A B S A L O N S E F T E R M Æ L E
fra Hagbard og Signe-sagnet, samt et udkast med overskriften
»Arkona eller Axels Drape«.154
En tredje af nationalromantikkens store danske digtere, Inge-
manns kollega som lektor ved Sorø Akademi,
Carsten Hauch
har
æren for at have bragt Absalon-skikkelsen frem på den danske
skueplads. Det var i hans skuespil »Svend Grathe« ( 1 84 1 ) , der
ligesom Ingemanns digt tager sin begyndelse ved kilden i Harald-
sted Skov (og ender med blodgildet i Roskilde). Absalon optræder
her under navnet Axel Hvide som Valdemars fortrolige, en god
ven, der giver Valdemar kloge og milde råd og maner ham til
tålmodighed:
»Styr dine Lande vel og lær at vente!
Thi den der fordrer Frugt i Dag af, hvad
I Gaar han planted, han har tabt sit Liv
I vejvild Stræben«.
V i ser ham om natten i Roskilde Domkirke, hvor historien taler
til ham, og lytter til hans bøn om, at Danmark igen kan nå sin
gamle storhed. Han afviser Svend Grathe, der søger at lokke ham
bort fra Valdemar og over på sit parti. Men nogen selvstændig
funktion i dramaet har Absalon ikke. Han er en bleg afglans af
Ingemanns unge Axel Hvide, og Hauch føjer intet nyt træk til
hans myte.
H. F. J. E STRUP S ABS ALON - B I LLEDE
Scm en slags opposition til Ingemanns og Grundtvigs Absalon-
forherligelse virker et skrift, som en tredje af lærerne ved Sorø
Akademi, historikeren
H. F. J. Estrup
udgav i 1826. Det er et
forsøg på at skrive en Absalon-biografi ud fra en kritisk holdning
61