- 100 —
ikke skal afgive en
afsluttet
Livscyklus — fuldkommen
berettiget; det er i alt Fald forden kritiske Betragtning
uvæsentligt. Men det Publikum, som, for selv at kunne
være saa passivt ved sin Lekture som muelig, helst vil
have Alting „klappet og klart“, kunde her slet ikke
komme paa det rette Standpunkt. Folk, som ikke ville
tilstaa deres æstetiske Ignorans, komme gjærne slæbende
med deres Dyd, og saaledes viste sig her paa den ene
Side det velbekjendte Snerperi hos Filistre af bægge
Kjøn, som meente, Novellerne vare ikke „dydige“ nok,
medens paa den anden Side kun Faa havde Forstand
paa deres udmærkede Form og den mesterlige Stil.
Hvad Chr. Winther ogsaa i Novellen vil kunne
gjøre i høj Grad frugtbringende, er det folkelige Element,
som han opfatter med saamegen Sympati og gjengiver
med saa smagfuld Benyttelse af det ældre og nyere
Sprog. „En Aftenscene“ føjer et særegent nationalt
Trylleri til sine øvrige Fortrin. Det er en sand Perle i
vor Literatur, og enhver Ven af Literaturen bør ønske
og haabe, at Forfatteren maatte finde Kald til videre
Udvikling i denne Retning, hvor han viser saa udmær
kede Anlæg. Dette Ønske er nærmest i Interesse af
Literaturen og Læserne. For Digterens egen fremtidige
Produktivitet, og forat denne ikke skal staa tilbage for
hans Talent, troer jeg ikke at kunne ønske ham noget
Bedre end en aandelig „Harzrejse“, et aabent Brud med
Filisteriet
aux gants jaunes & odeurs de Patchouly
saa at man igjennem hans næste Værker maatte høre
Sangen tone:
Auf die Berge will ich steigen,
wo die frommen Hiitten stehen,