ChristianWinther

— 102 —

af Træet, idet de væsentlige Grundspørgsmaal afhandles,

om den menneskelige Frihed skal have en anerkjendt

Existens paa Jorden, om Staterne derfor grundigt skulle

reformeres og Kirkerne opløses, saa at den historiske

Religion eller Kristendommen vil ophøre at udøve det

hidtil førte Formynderskab for Menneskene. En Følge

af dette Chr. Winthers og vore andre Digteres indiffe

rente Forhold til Nutidens Bevægelser er, at deres Vær

ker ikke kunne have nogen

absolut

Betydning for Nu

tiden, om de end, forsaavidt de ere udsprungne af en

virkelig poetisk Aand, kunne have et stort Værd, saa

at de maa betragtes som sjældne, kostbare Gaver, det

kun er givet Faa at være saa lykkelige at kunne med

dele, og som vi Alle maa ønske at være i Stand til at

modtage. Thi, er det end saa, at Det, der bevæger

Tiden, ogsaa maa være Det, der bevæger Digterne,

naar disse atter ville bevæge Læserne paa en gjennem-

gribende Maade, er det end sandt, at Tidens Grund

spørgsmaal vilde afgive den mest storartede Opgave for

Digternes Behandling, saa maa det ogsaa anerkjendes,

at der gives Sfærer og Forhold i Livet, der for saa vidt

ere uafhængige af det historiske Verdensliv, som de ikke

umiddelbart

paavirkes af dette, der — saa at sige —

løbe ved Siden af det og derfor vist og kun kunne gjøre

Fordring paa en underordnet Betydning, men som dog,

fordi det dybest Menneskelige kan aabenbare sig i dem,

med Rette til alle Tider have og til Evighed ville ved

blive at afgive Sujetter for den digteriske Behandling.

Dette gjælder om de psykologiske Aabenbarelser i det

private Liv, men fremfor Alt om Kjærlighed mellem Mand

og Kvinde, der, betragtet i og for sig som Følelse, som