111 / 312
i o8
fru
L
ucie
W
olfs
liv se rin d r in g e r
.
sig og sagde:
«Mit stakkels barn, ja, du har sandelig kjæm-
pet en haard strid, og du fortjener lønnen, som Gud nu vist
nok vil skjænke dig.
T
h o r e s e n
er en oplyst og begavet
mand; han talte din sag, kan du tro.
Han sagde, at
H
a d l e r
havde skrevet til ham om dig, at de havde prøvet dig og
fundet, at du var et afgjort talent, og at presten nu maatte
forklare os, at det ikke gik an at stænge veien for dig, at
det norske theater nu maatte støttes, og at en begavelse som
din vilde ophjælpe troen paa norsk skuespillerkunst.
Han forklarede saa tydelig for os, at de faa udvalgte,
som havde faaet talentet, denne lykkelige gave, var at anse
som af Gud særdeles benaadede.
De havde et skjønt kald,
idet de fremstillede menneskeligt baade det gode og det onde
i livet til opløftelse og til advarsel.
Kunsten er en nødven
dig opdragelsesanstalt for ethvert samfund; den er ogsaa nød
vendig og lærerig som Guds ord, og det er en stor gjerning
den at løfte folket op mod skjønhedsidealet.
Ja, du kan tro,
han talte vakkert, og jeg kan sige, at jeg priste og takkede
Gud for dette, for jeg har følt og lidt med dig, barnet mit,
og mit hjerte har blødt saa mangen en gang, naar du blev
gjort nar af og blev misforstaaet.
Jeg har forstaaet lige fra
din tidlige barndom, at du er skikket til noget andet end det
daglige stræv, og du har været mit livs lys og glæde med
dit velsignede glade og friske humør.
Naar jeg var træt af
dagens byrde, saa vidste jeg, at der hjemme ventede mig en
liden skogfugl, som vilde forfriske mig med sin muntre sang
og fornøjelige tale; aa ja, ja, nu faar du bruge dine vinger
til noget større og bedre.
Men, mit elskede barn, hør nu,
hvad din gamle fader siger dig og læg dig mine ord paa
hjertet:
Kunstnerveien er fuld af farer og fristelser, dette
har jeg baade læst om og hørt, og om du lader dig lokke til
at vige fra Herrens veie, saa vil sorgen herover lægge mig i
graven, for jeg har elsket dig meget, det ved du, og jeg kunde
:nok ikke bære dette.
Lov mig nu her for Guds ansigt, at