194 / 312
SKUESPILKUNSTEN.
191
og derfor bliver vort minde
saa fuldt af trylleri 1
Og derfor skal du nævnes
men stolthed og med fryd 1
Hvo, der som du kan herske
over smil, over graad,
hans minde straaler langt
over tidens største daad.
Den stordaad, verden priste,
svandt tidt ad glemslens vei,
men hvad vort hjerte rørte,
det glemmes aldrig — nei!
Og mange blik og tanker
vil følge din fod,
og mange rørte hjerter
vil juble dig imod.
Og vil du saa stundom mindes ham,
som skjænkede dig en sang,
O, da er jeg glad, at jeg harpen greb
og fulgte mit hjertes trang.
Fader var frydefuld over mit besøg; men var saa pudsig
med det, at han saa nødig vilde gaa paa gaden med
mig,
fordi jeg var saa pyntet. En søndag skulde vi gaa i kirken
sammen som i gamle dage ; men da vi var kommet et stykke
paa veien, gik fader fra mig og over paa den anden side af
gaden. Jeg spurgte om grunden.
«Nei, barn,» sagde han,
«det passer sig ikke for mig at gaa ved siden af dig; du
gaar jo med blaa silkekjole og store fjører i hatten, netop
som madame
M a rt in s e n
paa Aarstad, naar hun kjørte til kirke
paa mælkevognen sin. Jeg vil gaa ind i «Spetals»-kirken og
høre
G r ø n v o ld ;
gaa du i Tyskekirken, der er mange fornemme
folk, likesaa pyntet som du.
M o w in c k e l
er en fornøielig og