Previous Page  190 / 312 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 190 / 312 Next Page
Page Background

SKUESPILKUNSTEN.

I S ?

Naar jeg skulde paa bal, tiggede og bad

L a u r a

mig om

først at komme op til hende, for at hun kunde faa se, hvor­

ledes jeg saa ud. Dette gjorde jeg, men hun lod mig ikke

gaa, før jeg havde danset en del for hende i det trange rum,,

hun beboede. Engang laasede hun døren og vilde ikke slippe

mig ud, før jeg havde danset, jeg tror en hel time for hende,.

saa jeg kom ganske varm og udaset paa bal. Men hun var

saa sød dengang og saa glad over min dans, saa det faldt

mig let at tilgive hende.

Hun har ogsaa i de senere aar

sagt til mig: «Aa, hvor du var snil, da du var ung,

L u c i e ,

da gjorde du alt det, jeg bad dig om. Du har forandret dig,.

det er sikkert!»

L

a u r a

v a r i g r u n d e n s a a v r e d , f o r d i vi s k u l d e g j ø r e k o r ­

t j e n e s t e , j e g d e r i m o d k u n d e i k k e v æ r e fr a n o g e n p r ø v e , s e l v

o m j e g i n t e t h a v d e d e r a t g j ø r e .

I d e n tid s p i l l e d e v i k u n

2 å 3 g a n g e o m u g e n .

Det deiligste syn for mig her i byen var vort gamle

stygge theater, og jeg var glad, om jeg kunde været der

baade nat og dag; derfor var kortjenesten mig en stor glæde,

da den gav mig anledning til at være der næsten til enhver'

tid ; men ikke saa med

L a u r a .

Hun meldte forfald ret som

det var. Snart var det næseblod, snart havde hun det med

frysninger o. s. v.

Da vi opførte «Fra Diavolo» med

W o l f ■

i titelrollen, var vi italienske bondepiger.

Hvor jeg frydede

mig over de vakre dragter og glædede mig til prøver og fore­

stillinger! Koret ligger i bøn foran madonnabilledet og beder

om, at hun vil beskytte os og give os kjærlige mænd.

L a u r a .

trak sig længer og længer tilbage og drog mig efter sig, til

vi var kommet helt i baggrunden bag en stor busk, og her

knælte vi sammen med hele koret. Hun græd af forargelse,.

og det lød saa fornøjelig, naar hun samtidig sang: «Skjænk

os kjærlige mænd!» Men jeg var sint og spurgte, hvorfor vi

skulde gjemme os bag busken! naar vi bad saa vakkert og

fromt om kjærlige mænd, da burde vi jo ligge aller forrest..