274 / 312
SMAATRÆK FRA BERGEN.
M
in kjære fader var med, da Bergens sparebank blev
oprettet.
Da han havde været der i 50 aar, blev
der gjort stor ære af harn.
Hans jubilæum holdtes
hjemme med stor stas.
Jeg tror, alle bankens direktører og
formaaende mænd gjorde ham sin opvaitning.
Presten holdt en
vakker tale, og
en af direktørerne
ligesaa; han takkede fader for hans i alle maader saa hæder
lige færd og sagde, at han var elsket og høiagtet af alle,
som havde arbeidet sammen med ham.
Fader fik mange
smukke gaver:
Merskumspibe med
sølvbeslag, sofa, bord, lænestol og meget andet af direk
tionen og bankens funktionærer. Han var rørt og taknemmelig
o g sagde, at han vidste ikke, han havde gjort andet end sin
pligt, saa man havde da intet at takke ham for.
Men nu var fader morsom.
Ikke før var gratulanterne
gaaet, før han sagde
til min søster: «Ja, alt dette nye er
svært pent, men du
faar nok se atfaa flyttet det op paa
loftet altsammen.
Jeg maa have mit gamle bord ned igjen,
hvor jeg i skuffen har mine briller, min salmebog,^ aviser og
bø^er; jeg trives ikke uden at have alt det kjendte ved
haånden.
Og saa denne fine sofa!
Jeg kan jo slet ikke