278 / 312
SMAATRÆK FRA BERGEN.
275
om dig forleden, at du giver dig nok ikke tid hverken til at
leve eller dø.
Du skal ikke bare tænke paa arbeide og stræv.
Gud er saa god, han lader os nok ikke lide nød, om vi af
og til tager os en liden glædesstund.
Du skal ikke være
som Martha; men mindes Frelserens ord, at «Maria havde
valgt den bedre del».
Gud klæder mark og skog i festskrud
for at indbyde sine skabninger til at komme og nyde hans
velgjerninger.
Vi priser og lover ham allerbedst i den store
kirke, hvor alt fortæller om hans underfulde kjærlighed og
storhed.
J a :
Gik alle konger frem paa rad
i deres magt og vælde,
de mægted ei det mindste blad
at sætte paa en nelde.
Det mindste græs jeg undres paa
i skoge og i dale;
hvor skulde jeg den visdom faa
om det kun ret at tale!»
Min søster
M a r t h e
kom ikke til at trænge hjælp hverken
af vor nabo eller af andre.
Hun pleiede fader i hans sidste
aar til hans død og fulgte snart efter ham.
Efter hans død
faldt hun aldeles sammen, dels ved det store savn efter fader,
dels af en sygelig selvbebreidelse, da hun syntes, hun ikke
havde været taalmodig nok med ham.
Hun gik bare og
længtede efter at mødes tned ham igjen.
A f og til talte
hun til min søster
P e r n i l l e
om, hvor meget hun længtede
efter døden, og sagde, at hun havde ikke længe igjen.
Det
kunde
P e r n i l l e
ikke tænke — thi
M a r t h e
var jo ikke
egentlig syg — og sagde meget alvorlig til hende:
«Kjære
M a r t h e ,
er du da beredt til at gaa bort?»
«Ak nei, kjære
P e r n i l l e ,
jeg er nok saa langt derfra; men jeg stoler paa
Guds barmhjertighed og naade mod mig, arme synder.»
Kort efter denne samtale flyttede hun paa landet med søster