276 / 312
trænger, som det kan være vanskeligt for
jer at skaffe
tilveie ?
Det vilde være mig en glæde at hjælpe jer.
Fader takkede
og svarede:
«Nei, gudskelov! jeg trænger
intet. Jeg har
mit daglige brød og takker Gud, som giver mig helbred til
at gjøre min gjerning.
Jeg ønsker intet mer.»
«Ja men,
J o h a n n e s e n ,
I har jo en ældre datter, jomfru
M a r t h e
har
. hun noget at leve af, naar I dør?»
«Nei, det har hun ikke;
men hun faar da arbeide; og naar hun saa ikke har helbred
dertil længere, saa vil Gud og gode mennesker nok hjælpe
hende, naar
hun har tro og tillid til ham, som er de fader
løses fader.
De skalgive
til dem, som er fattigere end jeg,
saa har I velsignelse derfor baade her og hisset.»
Det var en stor fryd for mig, naar jeg var i Bergen og
mestede, medens fader endnu levede og var i sparebanken.
Jeg levede da op igjen mine pigedage paa mit gamle værelse
hvor fader om morgenen kom op med kaffe paa sengen ti
mig og sad og læste al den ros, der stod om mig i bladene
Han udbrød engang:
«Ak ja, kjære barn, Gud har været
god mod dig.
Du har faaet anvende alle de gaver, han har
givet dig, paa en skjøn og hæderlig maade.
Tak og pris
være hans navn for alt!»
Saa fornyede vi vore barneminder,
- fader var nemlig et ligesaa stort barn som jeg - , og
tiden svandt for os begge, saa vi rent forglemte os
En dag
kom moder op og raabte paa fader:
«Nei, nei, fader.
De
har banket og ringet paa kontoret i lang tid, nu masi du
gaa derop.
Her er jo
samme kommers som i gamle dage
mellem dig og
L ø c ie ;
men du faar nu ikke glemme dine
pligter ganske og aldeles heller da, fordi om hun er ,
b y e n .
Det er svært fornøiellgt, men alt med maade.»
« a, s I
nu ikke moder,» svarede han, «du er jo ligesaa glad i hende
som jeg, men du har det nu med det, at du ikke vil vise
dit gode hjerte.
Kom nu ind en stund og ad os have lidt
moro
Du har saa godt af at høre lidt paa
L u c ie ,
saa hviler
du dig lidt med det samme.
Bankens herrer er ikke strenge
35 — Fru Lucie W oifs Livserindringer.
SMAATRÆK FRA BERGEN.
^
273