Previous Page  95 / 312 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 95 / 312 Next Page
Page Background

9 2

fru

L

ucie

W

olfs

liv se rin d r in g e r

.

jeg følte saa sikkert, at vi mødtes i tankerne; han smilte og

begyndte at nynne; jeg sprang pludselig om halsen paa ham;

han kyssede mig og havde taarer i øinene.

Moder bemer-

kede:

«Nei, se paa den gale tøsen; nu kommer de gamle

rier paa hende igjen.»

Mit hjerte var for fuldt; jeg sprang ud, græd, lo og jub­

lede i vilden sky, saa pigen, som stod ude i kjøkkenet, ra a b te :

«Er du bleven splitter gal,

L

u c i e

?

K a ! e, det no’, som feiler

deg?

Nei, hinner kan en ikje bli’klok paa, hun farer fra

det ene til det andet; men stakkel, hun

har det ikje godt,

for di er efter hinner allesammen, og det er synd, for hun

er slet ikje saa gal, som de si’er.

Stakkels deg,

L

u c i e

mor.»

Nu en skjøn dag gik jeg med fader til presten

T

h o r e s e n

,

‘digterinden

M

a g d a l e n e

T

h o r e s e n s

mand.

Han var meget

gigtsvag, og jeg syntes, han talte saa barskt til mig, at jeg

blev ganske bange for ham.

Fader anbefalede mig paa det

bedste

og sagde, at jeg havde læst i minbørnelærdom meget

flittig,

saa pastoren nok skulde faa glæde af mig.

Jaha, vi

blev snart meget gode venner, da han hurtig fik sande faders

ord.

Jeg var svært flink for presten; hvergang de andre ikke

kunde svare, raabte

T

h o r e s e n

over til mig:

« L

u c i e

,

svar du,

;jeg ved du kan.»

Jeg havde nemlig altid, naar jeg læste mine lekser, ka-

-stet op i bibelen, som vi kaldte det, og lært udenad alle de

•skriftsprog, som der stod henvist til i forklaringen eller bibel­

historien.

Jeg kunde se paa hans ansigt, at han likte dette

.godt, og han roste mig ofte for den vakre maade, hvorpaa

;jeg sagde det frem.

Ja, jeg var vistnok hans bedste elev;

det tør jeg trygt sige.

For mine medkonfirmanter var jeg til

stadig forbauselse, naar jeg fremsagde disse for dem ukjendte

ting, og en af dem udbrød engang:

«Men,

L

u c i e

,

hvor kan

du alt dette fra?» hvorpaa jegsvarede:

«Din tosk, kan ikke

du ogsaa kaste op i bibelen, saa ser du jo, hvor jeg har det

fra.»

Jeg saa

T

h o r e s e n

vende hovedet til den anden side,