99 / 312
hvad din børnelærdom siger:
Hædre din fader og moder, at
det kan gaa dig vel og du — »
Længer kom han ikke, for jeg raa b te:
«Ja, men moder
vil jo ikke, at det skal gaa mig vel, hun vil jo, at jeg som
mine søstre skal tilbringe mit liv ved spinderokken, og dette
maa da presten forstaa umulig kan passe for mig?»
Ved denne min bemærkning tror jeg nok, at han trak
lidt paa smilebaandet.
Han sagde da saa venlig til mig r
«Ja,
L
u c i e
,
jeg vil sige dig noget, jeg tror som din fader, at
der i dig bor noget, som der maaske fattes en anledning til
for at faa bryde frem, og jeg har hørt megen tale om, at
O
l e
B
u l l
nu vil oprette et norsk theater her i Bergen, ja der skal
allerede være en del, som har meldt sig dertil, og er det saa,
da kan der jo være udsigt til, at du kan faa følge dette dit
kald, som du tror saa sikkert paa.»
«Ja, men alle hjemme
og mest moder vil ikke høre tale om dette, fadei sigei ingen
ting, for han har ikke hjerte til at bedrøve mig.
Sig mig, er
det ikke stygt af moder og alle mine søskende at tale saa
ondt om dette vidunderlig deilige ?»
«Ja, dette maa du ikke bebreide dem,»
sagde han.
«Alle disse skuespillere, som har kommet og reist her i byen,
har jo været folk, som ikke just har været vel a n see d e ; du
maa huske paa, at dine forældre er gammeldagse og gud
frygtige folk, og at det er ganske rimeligt, at de er rædde
for at slippe sit barn ind i noget, som de tror skal kunne
fordærve det.»
«Ja, men naar nu andre af byens børn faar lov, hvorfor
kan da ikke ogsaa jeg?»
«Ja,
L
u c i e
,
nu vil jeg raade dig til at være rolig;
l æ r
din religion, som du virkelig er saa flink til; hav tillid til
G u d ; er det hans vilje, at du skal komme med der, saa kom
mer du med, og gaa saa hjem i fred, b a r n ; jeg skal ved
l ei -
lighed tale med din fader, naar saa langt kommer, men ikke
96
f r u L u cie W o l f s liv s e r i n d r i n g e r .