HammerichEtLevnetsløb

193

lavere bænkede folk, der sjælden oversteg 6, 7 mand;

de andre valgte plads, som det kunde træffe, og talte

derfra. Men hvor mange ungdomstanker er her ikke

fødte til verden, hvor mange vingede ord ikke skiftede

og unge forfattere hængte in effigie! Laurents friske

hjærtelighed forenede sig med dybsindet og den skarpe

kritiske sans hos andre af vennerne. Jeg tænker altid

med glæde på vort samliv i ideernes verden, kun én

gang i livet er vi unge.

Im idlertid havde et nyt historisk spørgsmål mældt

sig, eller rette re sagt, det, der oprindeligt lå i min na

tu r og bandt mig så fast til Norden, måtte komme fræm

som livspørgsmål, idet jeg modnede til. Hvad er, spurgte

jeg, særkændet for n o r d i s k å n d , i hvilket forhold står

svensk til dansk og nordisk igen til tysk? Først mange

års vedholdende studium kunde give det rette svar herpå,

og pligten kaldte mig for øjeblikket andensteds hen.

Hvad var der så a t gøre? Jo, tænkte jeg, i al hemme

lighed kan man vel røre lidt ved det spørgsmål.

Den gamle universitetsbibliotekar Bloch havde til

lad t mig selv at søge mig bøgerne ud på b i b l i o t e k e t .

Hvor mangen formiddag vandrede jeg nu ikke en stem

ningsfuld gang op ad Rundetårns sneglesnoninger, hvor

de mægtige runestene stod og ligesom vinkede ad mig,

så ind i biblioteket, hen i krogen inderst til venstre, mig

en usigeligt hyggelig krog. Der var i lange rækker fra

loft til gulv nordisk-historiske skrifter opstillede, som

skulde løse mig tusind gåder. Også rejsebeskrivelser

greb jeg efter, dem havde jeg tidligt fået kærlighed til.

Blot a t stå der, var en nydelse, og af og til at blade

i en bog.

Bag ved, i et eget værelse hang væggene fulde af

lurer og våben, mens

ringe, i guld eller brongse,

stod rund t i skabene. Det var Nyerups og Thomsens

samlinger, vuggen for oldnordisk m u s e u m , endnu så

ringe og upåagtede, men siden mønstret for oldsags-