232 / 657
220
min lyst og glæde, min Pasop! Ak Gnd, jeg ser ham
yist aldrig m ere!“
I m it 21de å r, om foråret 1830 gik jeg op til
t e o l o g i s k e k s a m e n . Det strenge studium, den krævede,
havde været mig til gavn, mine kundskaber var upå
klagelige, og latin talede jeg vist nok ikke godt, men
flydende. Alt tr a f ind efter ønske, og det laud, jeg
læste til, fik jeg. Hvo var nu gladere end jeg? I dette
øjeblik takkede jeg fader for hvad jeg ellers tit havde
dadiet ham for, at jeg næmlig kom for tid lig t til alt.
Og grund havde jeg dertil, ti nu først kunde jeg studere
re t for alvor og tage fat på min livsopgave.