243 / 657
231
Idelig og idelig — det ser jeg af min dagbog —
kræver jeg alvorligt studium af æstetik, poetik, metrik,
af mennesket, naturen.
Og jeg studerede dem og
digternes værker, som jeg af og til lige fræm anatomerede.
Sbakespeare, Voss’ idyller, Homér, Gøthe, Heibergs k ri
tiker, Gengangerbrevene og Fr. Paludan-Miillers digte
blev mig nu af vigtighed. Også Baggesen stiftede jeg
bekændtskab med, den nærmeste anledning hertil havde
noget egent ved sig. Man husker måské den „Nanna“,
Baggesen i „Danfana“ sværmede for, det var en datter
af biskop Balle. Hun kom af og til i selskab hos os,
en ældre, ugift dame, yndig endnu, især når hun satte
sig til pianoet og sang de baggesenske sange.
Sådanne studier var nu min forberedelse, jeg svøm
mede som i et hav af digtning, og en kunstnerbøn, jeg
skrev, vil vise, i hvilken ånd jeg gik til min gærning.
-
•
Af din evige
guddomsskønheds
strålefylde
verden du skabte,
hellige Herre!
Af din evige
guddomsskønheds
himmelanelser
mig du skabte,
kærlige fader!
Se, her ligger jeg!
Som med livsens ånde
fra den elskedes læber
alskabningens skønhed
mig gennemgløder;
der banker mod mit
et verdenshjærte.
Ak, sammensmelt os
tæ ttere, inderligere: