260 / 657
248
„en gave F rigga dig skænker her,
livsalige gut, fast som Balder mig kær!
Se lysenes* himmelslot, det er dit,
nu kan du tum le med Alfer frit!
Og F re jr og Frigga, forente ned
vi sende til Mandhjem frugtbarhed,
kornvangens dimlen og menneskets sang
os love, os dufte med hellig klang !“ —
Da Odin signende hæved sin hånd,
og Njord, han stod der med henrykt ånd.
Og oppe skoven sig nejed med lyst,
og sødere fløjted hver sangfugls bryst,
og Alferne alle, hid de fløj
på gyldne stråler, med sang og spøg,
de bringe den vælige Gullinbørst;
nu gælder det, F rejr, blot varsom t først!
Dér sidder han jo alt strunk til hest
og flyver af sted, som han kan bædst!
Snart ser han til Alfhjem, snart ned han ser
til Asa-flokken, uskyldigt han ler,
mens Brage griber i harpens streng
og lover med sang den dejlige dreng.
Da jeg var færdig med en del af disse arbejder,
holdt jeg mig ikke længer tilbage. Skønt endnu noget
bly og sky, usikker på virkningen, ja på min digterævne,
nærede jeg dog godt h åb ; der kom endog øjeblikke,
hvor jeg væntede måske a t overraske mine venner.
Det, jeg forelæste dem af m it offer til muserne, fandt