264 / 657
2 5 2
fandt det re t g jort; „men,“ føjede han til, „det er en
vanskelig sag og lykkes kun for poetiske n a tu re r.“
Desuden begyndte jeg på en a rt d a g b o g , som jeg
holdt adskillige år indtil noget efter hjemkomsten fra
min udenlandsrejse. Det er en blanding af henkastede
tanker, sam taler med andre og livsbegivenheder. Havde
et sådant hjæ lperede ikke stået til min tjæneste, vilde
denne min ungdomshistorie savnet en af de vigtigste
kilder. Det blotte minde er ikke altid en hjemmel,
tryg nok.
Med studierne, de historiske og digterske, hang
mine og min broders s m å r ej s e r sammen, der kunde
volde fader en del ængstelser. Sjælden slap vi af sted
uden et sammenstød med jomfru P rehn ; hun vilde næmlig
i grunden følges med, indså im idlertid, a t det dog ikke
gik, og blev så temmelig ubehagelig, når tøjet skulde
pakkes.
Rejserne gjorde vi mest til fods, med ransel på
ryggen, og undertiden blev det en lang dagsvandring;
på én dag gik vi således fra Hellebæk til Odinshøj og
derfra over Gurre til København. Yi forlod tit de
banede veje og gik ad ukændte stier på må og få —
det har jeg altid holdt af også i åndens verden — ;
undervejs levede vi, som det kunde falde sig, somme
tid er tarveligt til det yderste. Der var noget at over
vinde, men så kom man igen i kast med virkelighedens
verden og mærkede, man dog re t godt kunde tumle sig
også i den. Og hjem vendte vi vejrslagne og sunde.
F o r os begge var det en h æ r d e l s e af legemet; vi
følte, hvor meget der i så henseende var overset ved
vor opdragelse, og vilde indhente i det m indste noget.
Derfor var jeg for min del en afsagt fjende af al mage
lighed, en magelig stol, magelig sofa; i det hele havde
jeg, heri forskellig fra min broder, ikke sønderlig sans
for med smag og kunst at skaffe mig hyggelige om
givelser. Og derfor havde vi taget undervisning i h u g -