HammerichEtLevnetsløb

265

Der var lige så løjerlige størrelser mellem selve de

kongevalgte vismænd. Stiftamtmand Knutli sagde så

godt som intet, uden når han fræmlæspede: „stemmer

med u d k a ste t!“ Den helt eller halft tyske grev Harden-

berg-Reventlou indflettede hvert øjeblik: „sodant har vi

det ikke i Braissen (Prøjssen),“ spurgte Ørsted, „hvat

kategori var for en dingst,“ og vilde med vold og magt

have hvert ord, han sagde, ført til protokols. „Han

vilde,“ forklarede han, „levere sine ytringer til hans

majestæ t egenhændig og bede allerhøjstsamme konferere

dem med protokollen. For han havde nøje utarbetet

alt han sagde.“ Proprietær Berg ytrede p riv a t: „han

kunde, f

g . . . ham, ikke begribe, hvad de sad dér

og disputerede om dag ud og dag ind; alt var jo som

fod i hose.“

Fader, borgmester Sc.håffer og et par andre for

svarede Københavns privilegier med megen iver; tyssede

Stemann på Schåffer, gav denne til svar: „jeg lader

mig ikke bringe ud af noget slags fatning, i mig vil

Deres eksellense altid finde den samme mand!“ „Ja,

ja ,“ sagde Stemann småtleende, „De skal nn passe på

byens rettigheder.“ Københavns forsvarere fik til sidst

sit forbehold af stadens ret „som en fri rigens stad og

stan d “ m edoptaget i fællesindlæget til kongen.

Alt, ser man, gik ju st ikke efter den strengeste

parlam entariske orden. Kongelig kommissarius var minister

Stemann, helst kom han med et lille spøgefuldt indfald.

Sagde en noget, der behagede ham, så nikkede han,

noget, han ikke kunde lige, så brummede han; gik af

stemningen ham imod, blev han „muggen“, holdt hånden

for øjnene og støttede armene på bordet. Af og til

midt under ordskiftet lavede han papirskugler og kastede

dem til A. S. Ørsted.

F ader hørte i hovedsagen til den li b e r a l e side,

hvis leder etatsråd Hvidt var; jeg tror, vi havde ingen

ringe del deri, ti jævnligt rådførte han sig med os.