305 / 657
293
de var oppe a t skændes; mig var det nu slet ikke med,
jeg m åtte tit tysse på Julie, når vi spaserede sammen,
og hun var dog langt fra ikke den mest højrøstede.
Hastværk altid i familjen, og lidt stundesløshed løb med.
Livligheden kan let springe over i det overspændte,
når indbildningskraften og de stærke følelser få for
meget råderum. Man opfatter ikke sagen, som den i
virkeligheden er, der kommer noget farvet, spiller noget
kun halvsandt, usandt ind med, overdrivelser, over
stadigheder. Til den art livlighed kændte jeg hidtil lidet,
og den slog mig, dels tiltrak den, og deis frastødte den.
F ru S c h e u e rm a n n var ualmindeligt rig på danske
barneviser, dem havde hun fra „strikkekonen“ , som
lærte dem a t strikke; ellers havde hendes opdragelse
snarere været evropæisk end dansk.
Hendes fader, agent Z in n , var kommen til Køben
havn fra Tyskland med 5 Rdlr. i lommen og havde ved
handelsdygtighed snart svunget sig op; hans hus blev et
af børsens store huse, og livet hjemme derefter. Hendes
moder, grandmama som hun kaldtes, var atter af tysk
blod, en født P re isle r; man véd, der har været adskillige
kunstnere af det navn. Den gamle P r e i s l e r var direktør
for kunstakadem iet og bode på Charlotteborg, i en yndig
bolig ud til botanisk have, hvorfra et mandeltræ hængte
sine blomster ind i stuen. Her kom minister Bernstorf
af og til, og professor Cramer, teologen, og Kloppstock
var blandt de daglige gæster.
Grandmama fortalte meget om Kloppstock, der med
årspenge fra den danske regering i lang tid opholdt sig
hos sin broder i Lyngby, om hvor lidenskabelig skøjte
løber han var; man huske på hans ode:
W ie erhellt des W inters werdender Tag
sanft den See! Glånzenden Reif, Sternen gleich,
streute die Nacht iiber ihn aus.
En dag vilde han have hendes små brødre med ud
på isen, men forældrene var ængstelige. „Å hvad,“ sagde