360 / 657
348
drift. Da jeg nu bad hende underskrive en a tte st om
indvilgelse i giftermålet, svarede hun: „først vil De dog
tillade mig at tale derom med vedkommende.“ „Rette
vedkommende“ må have givet hende den nødvendige op
lysning, og attesten med underskrift indløb, skønt i
yderste øjeblik.
Under disse omstændigheder havde vi valgt stille
b r y l l u p i stuen. Aftenen den 15de desember 1836 så
det, som altid i sidste øjeblik, noget hu lter til bulter ud
i vor lejlighed; a lt var der, men endnu ikke på sin re tte
plads. Her hang et gardin og længtes efter sin mage,
hist et spejl, dito, dito; trappestigen, borde og stole
stod imellem hinanden med betræk eller uden betræ k;
syjomfruen sad og jog fingrene af sig, mens pigen
ordnede køkkenet. Julie sled i det med og var m at og
ud aset: „og så er vi ikke en gang halft færdige! Nej,
det går aldrig godt!“
Jeg havde hele dagen rend t omkring efter de nød
vendige a tte ster og haft mine ubehageligheder med fru
Scheuermann, heller ikke jeg var vel til pas. Men over
spænding i én retning kan tit i livet slå over i lige det
modsatte. Med ét, jeg véd ikke selv, hvor det gik, for
en lystigheds ånd i Scheuermann og mig, så vi rev
vittigheder af os. Punch blev b rag t ind, man tog plads
på stiger og borde, som det tra f sig, og alle følte sig
lettede og oplivede, selv Julie omsider med.
Næste aften, den 16de desember kl. 7 kørte Julie
og jeg ud på Kristjanshavn til Grundtvig. Salen var
smukt oplystog pyntet med blomster, ved siden af den
røde fløjls brudeskammel prangede to sølvkandelabre, vi
og han stod
dér alene over for hverandre. Hans tale
var hjærtelig som en faders; han vilde fri osfor følelsen
af det ensomme i vor stilling og malede Herren for os
ved brylluppet i Kana og englene som vidner til den
hellige handling. I Jesu navn var vor gærning begyndt,
i det skulde den og fuldendes. H erren havde indviet