361 / 657
349
ægtestanden som den hellige stand, fordi også den var
mærket med det hellige kors og fordi kærlighed, lang
modighed, fromhed, ydmyghed, alle milde dyder, springe
ud af den, med korset mærkede stand.
Da vielsen var til ende førte Grundtvig os ind i sit
eget værelse, hvor hans kone havde dækket tebordet.
Han klædte sig derpå om, tog sin jævne frakke på og
var nu en elskværdig vært, usædvanligt livlig og under
holdende; jeg husker, han talte om skolen og det
romerske åg i den. F ra Grundtvigs tog vi til fru Scheuer-
mann, der den aften havde ønsket at se os, hun sad
alene og modtog os meget afmålt. Men da vi kom til
det nye hjem på Blågård, var huset illumineret, tra p
perne blomsterstrøete, og værelserne med de nye møbler
og tæpperne strålede os i møde; Julies sans og smag
viste sig alle vegne. Scheuermann, vor trofaste broder,
og et pa r af hendes veninder modtog os.
Jeg var blevet ledet ud i livets kampe for at blive
handledygtig, få øje på dets sande mål og styrkes og
lu tres; oven på dem fulgte nu et par lykkelige år. Vi
havde en hyggelig bolig, et sandt dukkeskab; under
vore vinduer lå en stor have med blomster og alleer,
selv en stengrotte, og gennem deus udhugninger var der
udsigt til Frederiksberg slot. Julie havde udmærket
godt af den daglige gærning i sit eget hus og følte sig
glad derved; også jeg tvang mig til at give mig af med
det, skønt det ikke lå for mig, nu var det jo min pligt.
Sønderligt praktiske var dog i grunden ingen af os. Vi
var ellers kommet hinanden åndeligt nærmere, en glæde
lig frugt af de trængsler, vi i forening måtte gennemgå.
I begyndelsen fandt hun sig vist noget ensom; om
formiddagen informerede jeg, og mit studium
jeg
læste meget, teologi, historie —, mit hjemmearbejde