HammerichEtLevnetsløb

355

dansk retsprog ; trykkefrihedsselskabet var stiftet og

gjorde sin gærning efter ævne, stænderne holdt møder,

majgilder kom i gang. Højrøstede krav lod sig høre

om oifenlighed, om en hædre statshusholdning, mere

frihed på alle hold i det gamle hus; men regeringen

holdt igen, Frederik den 6te levede jo endnu.

I alle de ting gik jeg med af fuldt hjærte, måske

var jeg den eneste af Grundtvigs venner, som gjorde

d e t ; fra barns ben af havde jeg øje for Sønderjyllands

nød. F ader styrkede jeg til hans gærning i stænderne,

valgt til repræsentant for trykkefrihedsselskabet, gjorde

jeg, hvad jeg kunde, og petitionen til kongen mod presse

tvang underskrev jeg , rigtig nok til megen ængstelse

for ham.

Endnu ét satte ånderne den gang stærkt i røre og

varslede godt: T h o r v a l d s e n s hjemkomst 1838 og pla

nerne til hans museum. Og den danske kunstskole var

i sin vorden, med mestre som ham og Eckersberg og

en flok dygtige unge mænd, Bissen, Sonne, Marstrand,

Müller, Küchler, Rørby, Skovgaard, Lundby.

De gudelige f o r s a m l i n g e r rundt i landet tog til,

og vækkelsen greb om sig; man dømte deltagerne i

straf og bøder, flere steder var præsten den mest for

følgelsessyge. Det hjalp imidlertid kun lidet.

Også

den ene teolog efter den anden bød nu rationalismen

farvel og sluttede sig, de fleste til Mynster, adskillige

til Grundtvig, der midt under tidens forvirring havde

udgivet sine foreslag til s o g n e b å n d e ts lø s n in g og

præsternes liturgiske og dogmatiske frihed.

I det første foreslag var jeg fuldstændigt med, det

andet havde for tiden ingen praktisk vigtighed, og den

gang fattede jeg dets rækkevidde kun halft. Senere, da

det blev gentaget, har jeg tråd t op imod det, ligesom

jeg og kom i tvivl, om Grundtvig dog ikke drev fri

villigheden vel vidt, og om der i den kristelige for-