380 / 657
368
Og nu lev vel!“ B rat gubben tav
og kasted kun et blik,
et strålende blik, et viende blik,
dybt det i Helge gik.
Og natten med sit lampelys
hjemlyste gubbens gang,
mens sælsomt ved hans tunge trin
fra kløfterne det klang:
„Husk vel hin sang, vogt vel din ed,
du heltesøn fra nord!
Sejrfader udi Valhals sal
ej glæmmer edens o rd !“
Men stø ttet til sit glavind dér
i tanker Helge stod,
hørte fjældets klang og kløftens sang,
så glad og dog så mod.
Og Svava sagde: „sært det lød,
sæ rt vied Valhal ind,
dog sælsomst døde sangen hen
lig suk i nattens vind!“
Men Helge kvad med heltesmil:
„end sangen ej er endt,
se Vanedisens tindrende blik
i skyen har sig tændt!
Hun ender sangen elskovsødt!“
Og med et luekys
sin bævende byrde bo rt han bar,
om strålt af F rejas lys.