HammerichEtLevnetsløb

Den 28de janu ar udførte kongen sin faders sidste

vilje og forkyndte e n e v æ ld e n s o p h ø r og en fri forfat

ning for det danske monarki. Jeg deltog af hele mit

hjæ rte i det liberale partis bitre følelser ved et konge

budskab, der tildelte 2 Tyskere samme politiske myndig

hed i monarkiet som 5 Danske. Mellem de kredse, som

dannede sig for at drøfte dagens store spørgsmål, var

også en, der kom sammen hos astronomen professor

P edersen; til den hørte professor Borgen, skolemanden

Bohr, de nu afdøde professorer Kayser og Lange, pastor

Marckmann, endelig min broder og jeg,

Alt første gang vi mødtes, fik vi indbydelse til en

lignende sammenkomst hos professor Clausen; den var

undertegnet af Clausen, Hvidt, Schouw, Krieger og Flor.

Deres fræmlagte program forekom os noget mat og

svævende, et ændringsforslag, der afgjort krævede Holsten

udskilt, blev da stillet til det, og med dette gik jeg op

til Clausen, idet jeg i øvrigt skulde meddele ham vor

tilslutning.

Den 16de februar mødte vi første gang hos C la u s e n ,

hvor et skarpere og fyldigere program end det os til

sendte så blev fræmlagt. Vi holdt 4 møder, der alle

åndede det varmeste fædrenelandssind, de mest fræm-

ragende talere var Clausen, Tscherning, Krieger og Leh-

mann; over hals og hoved havde denne ilet hjem fra en

udenlandsrejse med sin syge hustru. Den 23de februar

kom så vor udtalelse, d e 4 5 s e r k læ r in g , der hævdede

alle Danmarks retfærdige krav, og i samme ånd indløb

udtalelser overalt fra Danmark, Sønderjylland med.

Hvad man derimod hørte fra de slesvigholstenske for

samlinger gik i stik modsat retning, med hver dag blev

de hensynsløsere, alt påkaldtes „det tyske forbunds be

skyttelse“.

Så vidt havde tingene af sig selv udviklet sig i det

danske monarki under den tordenluft, som hin tid

sporedes alle vegne. Da kom efterretningen om den