474 / 657
84
En anden lille omstændighed h a r desuden måske
gjort ham m indre vel stem t imod mig. Da de slesvig-
holstenske æmbedsmænd i hele flokke røm te bo rt fra
sine po ster i regeringskollegierne, klagede d r. J o h a n
s e n ved Petri kirke over aftagende indtægter og ønskede
sig fri fra landemodsudgifterne. Dette kunde nu ikke
ske, hvis de andre præ ster ikke overtoge nogle af disse
udgifter, og Mynster sendte os en omgangsskrivelse derom.
E fter tu r kom den først til F rue kirke, hvis præ ster
ingen indvending gjorde.
Derfra kom den til vor kirke. Dr. Rothe nægtede
sit samtykke til det begærede og skrev: „især fordi dr.
Johansen hverken som p ræ st eller i andre henseender
synes a t kunne gøre særligt krav på nogen gunst
bevisning.“ Derefter skulde jeg underskrive. Sagen i
sig selv drejede sig om en sand småting, et par rigs
daler for hver præst, men a t en tysk præst med hans
vel kændte sindelag i denne tid kunde stille et sådant
krav til danske mænd, det var mig harmeligt. Også jeg
nægtede da mit samtykke og skrev: „at hvis æmbedet
forekom dr. Johansen for ringe, fandt man vel nok den,
der overtog det, som det var.“
Min æmbedsbroder, pastor V. Nielsen* følte sig meget
ilde, dengang sagen kom til ham ; han vilde hverken
være Rothe og mig og heller ikke Johansen imod. Som
følge heraf satte han sit navn oven over Rothes og mit
og lige under F rue præsters og skrev: „enig he ri.“ Men
Rothe lod ham ikke dø i synden. Han bragte det fore
faldne på tale i et lille aftenselskab hos sig, hvor vi var
til stede, fortalte omstændighederne med lune og vendte
sig til sidst til Nielsen: „ja, min kære ven, han er og
bliver dog en lammer . . . .!“
Omgangsskrivelsen var im idlertid ved en fejltagelse
kommen fra vor kirke til Petri, og Johansen blev n a tu r
ligvis rasende og for op til biskop Mynster, som på
stedet tilbagekaldte den. At han ikke gjorde det i den