475 / 657
85
bædste stemning, kan man læse i det lille brev, ban
sendte mig.
„Til Deres velærværdigheds beroligelse
undlader jeg ikke at mælde, at De skal blive aldeles
ukrævet for det bidrag, som det kunde have tilfaldet
Dem at udrede til den billige lettelse i expenserne for
sognepræsten ved St. Petri kirke under de nærværende,
for ham så trykkende tidsforhold“.
Sidst i juli måned 1848 afgik H e lv e g og je g til
hæren; Boisen udnævntes noget senere, som den ældste
af os blev han feltprovst og skulde gøre indberetning om
alt umiddelbart til kultusministeren. En feltpræst stilledes
lige med kaptajnen og fik kvartérpas og vognpas til
sine rejser. Inden jeg forlod København, havde jeg samlet
og udgivet en lille salmebog for krigere, som jeg kunde
tage lige ud af forarbejderne til Roskilde-konvents salme
bog. Helveg og jeg mældte os ved hovedkvarteret i
Vejle, hvor jeg første gang så L æ s s ø e . „Vi vilde ikke
selv tage initiativet med præster ved hæren“, sagde han,
men de skal finde den mest imødekommende villighed
hos os. Trænge vi ikke alle til et ord, som kan tale
til samvittigheden? De herrer må nu indrette Dem fuld
komment som De selv synes, imidlertid råder jeg Dem,
straks at tage ud til brigaderne og dér gøre nøjere af
ta le “. En venlig modtagelse fik vi også siden overalt
hos høje og lave; det var kændeligt-, vi var velkomne,
skønt naturligvis ikke lige meget hos alle. E t par steder
havde teologiske kandidater, der tjænte i hæren, enkelte
gange holdt prædiken, inden vi indtraf. —
Den første aften, vi tilbragte i Vejle, var smuk, og
hvor tog engdalen og de prægtige skovbakker sig ikke
nu ud, og byen med de rindende vande, hvori huse og
småhaver spejle sig! Overalt på højderne så man vagt
poster og indskæringer til forsvar mod en fræmtrængende