HammerichEtLevnetsløb

Var der ingen brigademusik eller frivillig mødt

landsbydegn, måtte han desuden enten synge selv for

eller tage et par mennesker dertil og indøve dem. I

sidste fald kunde jeg få indvendinger mod den melodi,

jeg havde valgt. En gang til orlogs tog overkanoneren,

hvem jeg foresang melodien, meget høfligt til hatten :

„nej, Deres højærværdighed, jeg er bange for, hun skær

i grunden!“ Da jeg ikke straks gav ham medhold, sagde

han : „så kan vi da prøve det. Sejda du, lille mand,

kom h id !“ Manden prøvede på tonen, men det gik ikke.

Endnu kom et „sejda“ og „en lille mand“ med samme

udfald af sagen, og jeg måtte til sidst vælge en anden

salme.

Vore folk fik snart færdighed i at indrette sig det

re t hyggeligt i feltlivet, selv om de kun kort tid blev

på et sted; især Fynboerne forstod den ting. Hyttelejre

byggedes, efter omstændighederne af bøgegrene med løv

på eller af træ hy tter, gaderne var lagte ordenligt og

havde på sine steder lange borde og bænke, faner op-

plantedes, røde og grønne; bagved lå gærne mandskabets

kogeplads. Det varede heller ikke længe, inden små,

nette blomsterpartier, en stenindhegning, begyndelsen til

en have viste sig;

man grov, hvorlejlighed gaves, huler

ind i en bakke og

lod vedbenden ranke sig yppigt om

indgangen.

Var egnen nu tilmed smuk, kunde det være under

holdende nok at færdes her ved aftens tide. Røgen

hvirvlede fræm fra kogestederne, folkene sad og sladrede

og væntede på maden, mens et indøvet kor sang fædrene

landssange; sang de „den gang jeg drog afsted“, stem

mede alle mand med i. Således gik det muntert, til

hornene klang og kaldte alle til hvile.

Den færdighed i at indrette sig kom nu også guds-

tjænesten til gode, man vilde have den så højtidelig som

muligt og kappedes formeligt derom. En prædikestol

blev bygget af græstørv eller trommer, hvorover blå og