49 / 657
37
kunde køres. E t par venner var indbudt, konferensråd
Vorndran og hans frue, og vore barnlige, lidt støjende
lege satte liv selv i den gamle, gode mand; han havde
også været barn. Julegrøden, karperne, haren, julekagen
og godtgodterne, alt var ypperligt. Og til slutning satte
moder sig til klaveret, og vi sang julesalmer.
0 vær velkommen, du ædle gæst,
for synderes skyld du kommen est
1 dette elende ker ned til migi
Jeg aldrig kan fuldtakke dig!
Dit Sion grønne palmer
og grene for dig strør,
men jeg mit sind med salmer
ret muntert for dig gør.
Mit hjærte dit skal være
nu og i evighed,
og dig, min konge, ære
så godt det kan og véd.
Sandelig, der var glædelig ju l hos os børn i Nybro
gade. Mindet herom gjorde, a t jeg siden var med blandt
de første, som fik en liturgisk gudstjæneste juleaften i
gang i Københavns kirker.
Således gik min barndom om trent til det sjætte år
under et kærligt forsyns varetægt. De stærkeste indtryk
fik jeg fra to kvinder, og de bragte mig dem med sang
i stille aftentimer. En minderig, mystisk barndom, fuld
af anelser, er en lykke for et folk og en lykke for det
enkelte menneske; den faldt også i min lod. Og idet
jeg nu med alderens ro ser tilbage på hine dage, ser
jeg dem fulde af varsler om hvad der skulde komme.
En tidlig dragelse til Kristus og til fædrenelandet er
umiskændelig, og det, der lå i sjælen, satte sine spirer,
gode som onde; det blev mit livs indhold. De mod
nedes siden, under sorger og glæder, gennem kampe og
mangehånde fristelser, vildfarelser, synder og fald; der